Der er tale om stærkt problematisk forskelsbehandling, når forlaget Elsevier sletter en artikel, der konkluderer, at genmanipuleret majs og Roundup giver rotter kræft, vurderer dansk GMO-forsker. Det skriver Ingeniøren 3/12.

Det er ‘meget usædvanligt’, når et anerkendt tidsskrift som Elsevier sletter en forskningsartikel fra sin database, efter at den i første omgang har været gennem peer-review. Sådan lyder det fra den danske seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra Risø-DTU, der udfører risikovurderinger af blandt andet genspredning fra genmodificerede afgrøder og er medlem af Etisk Råd.

Hun har fulgt sagen om det kontroversielle franske rotteforsøg, hvor den franske professor Gilles-Érics Séralini for et år siden konkluderede, at GM-majs og Roundup giver kræft hos rotter. Hans konklusioner skabte voldsom debat blandt både forskere, politikere og miljøorganisationer, men nu har Elsevier fjernet artiklen, og Gilles-Éric-Séralini er rasende.

»Vi vil angribe med advokater, også i USA, for at kræve erstatning for de store omkostninger, det har kostet os,« lyder det fra professoren i den franske avis Le Figaro .

Gilles-Éric Séralini hæfter sig især ved, at Elsevier selv har meldt ud, at forlaget hverken kan finde unøjagtige eller manipulerende data, men blot konkluderer, at hans forskning var for svag til at drage den kontroversielle konklusion om, at rotter fodret med Roundup og GM-majs har større risiko for kræft.

Læs hele historien her.

105 internationale videnskabsfolk har nu protesteret mod fjernelsen af den kritiske artikel.

Visited 4 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.