Dansk landbrug må stoppe avl af spinatfrø, hvis det forbudte ukrudtsmiddel Asulox ikke får dispensation, har Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet sagt i årevis. Imidlertid melder de første høstrapporter fra 2025 om rekordhøst uden brug af Asulox. Enten har rådgivningen fra Aarhus Universitet været fagligt inkompetent eller politisk fordrejet.
Miljøstyrelsen har i 31 år givet dispensation til dansk landbrug til anvendelse af sprøjtegiften Asulox, der er baseret på aktivstoffet asulam. Kemikaliet har aldrig været godkendt som sprøjtegift i EU trods to forsøg fra producenten, men Miljøstyrelsen har gang på gang bøjet sig for landbrugets krav om adgang til at bruge ukrudtsmidlet, der bl.a. er registreret som hormonforstyrrende.
I sommeren 2024 stævnede fire grønne foreninger Miljøstyrelsen for overtrædelser af EU-reglerne for dispensationer i forbudte sprøjtegifte. Som eksempel valgte man den mangeårige praksis med Asulox-dispensationen. Stævningen fik Miljøstyrelsen til at revurdere sin praksis, og i efteråret 2024 meddelte man for første gang afslag på ansøgningen om dispensation til at bruge det forbudte kemikalie.
Dispensationerne har i det seneste tiår været fagligt begrundet med ekspertudtalelser fra Aarhus Universitets institut for Agroøkologi, hvor især professor Per Kudsk og seniorrådgiver Mette Sønderskov på skift har lagt navn til rådgivning såvel som kvalitetssikring af hinandens udtalelser. Rådgivningen er udarbejdet som led i ”Samarbejdsaftale om gebyrfinansierede vurderingsopgaver” indgået mellem Miljøstyrelsen og Institut for Agroøkologi.
Misvisende rådgivning
Som det fremgår af det seneste rådgivningsnotat fra Institut for Agroøkologi (se bilag 1) fra 2024, har professor Per Kudsk utvetydigt tilkendegivet, at den betydelige danske produktion af spinatfrø ikke vil kunne overleve, hvis sprøjtegiften Asulox ikke længere ville kunne anvendes. Det fremgår ganske klart, at der ikke findes andre metoder til at fortsætte spinatavlen end anvendelsen af Asulox. Professor Per Kudsk konkluderer i notatet, at ”at der på nuværende tidspunkt ikke kan anvises ikke-kemiske alternativer som alternativer til de søgte anvendelser.” Og den afsluttende konklusion lyder, at ”der ikke er rimelige alternativer til Asolux til bekæmpelse af besværlige ukrudtsarter som f.eks. spildraps i spinat.”
Præcis samme argumentation har Per Kudsk/Mette Sønderskov anvendt gennem en årrække, men nu viser det sig, at høsten af spinatfrø i 2025 tegner til at blive overvældende god, trods forbuddet mod Asulox. En af de første avler (bilag 2) beretter om et udbytte, der tegner til at nå op på indeks 180-200, hvilket betyder dobbelt så godt som gennemsnittet i de seneste fem år. Og vel at mærke uden Asulox eller andre forbudte sprøjtegifte.
På Pileagergaard ved Skælskør har ejer Christian Ejlebæk Andersen ifølge landbrugsavisen.dk høstet bedriftens 19 hektar med spinatfrø lørdag og søndag – efter at maskinstationen havde skårlagt afgrøden fredag 11. juli. Christian Ejlebæk Andersen udtaler til avisen:
– Høsten er bare kørt derudad. Vi blev færdig med spinaten søndag kl. 15, og vi lander på et udbytte på index 180-200.
Index-værdien er udregnes som gennemsnittet af de seneste fem års høstudbytte, der sættes lig 100.
– Efter at Reglone og Asulox ikke længere må anvendes i spinatfrø, har Christian Ejlebæk Andersen for andet år i træk valgt at skårlægge spinaten, og det er en succes, vurderer Christian Ejlebæk Andersen ifølge landbrugsavisen.dk.
Inkompetent eller politiserende
Det må stå klart, at den faglige rådgivning til Miljøstyrelsen fra Aarhus Universitet enten har været fagligt inkompetent eller politisk fordrejet. Styrelsen fremstår som inkompetent, når man i en årrække har lænet sig kritikløst op ad en rådgivning, der baserer sig på usaglige argumenter og fejlagtige bedømmelser.
Denne alvorlige anklage bør rejse dels spørgsmålet om validiteten af tidligere rådgivningsnotater fra samme institut og dels om styrelsens/ministerens tilskyndelse til at søge andre mere kompetente og uafhængige rådgivere.
Redaktionen har anmodet professor Per Kudsk, seniorrådgiver Mette Sønderskov og institutleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, om en forklaring på den fejlbehæftede rådgivning, men ingen af de implicerede har ønsket at forklare sig.
Læs stævningen mod Miljøstyrelsen, der stoppede dispensationerne til de forbudte sprøjtegifte
Breaking! Miljøstyrelsen stopper dispensation til ulovlig sprøjtegift!
Bannerbillede: Det er slut med at udbringe forbudte sprøjtegifte på dispensation. Foto: Niels Andersen
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Super research Kjeld! Jeg arbejdede selv en del år i det kontor i Miljøstyrelsen, som stod for vurderinger og godkendelser af pesticider – og genkender desværre helt styrelsens stærke afhængighed af AUs rådgivning og dennes overdrevne lydhørhed overfor landbrugstoppen.
Jeg hælder mest til politisk fordrejning.
Hvordan dyrkede man spinat før Asulox?
Tja… vi må da bare konstatere, at landbruget har opdaget, at forskning også kan købes, og det er lige som med en juke-box, dem der betaler, bestemmer hvilken melodi der skal spilles.
Det er vist det man – ikke helt venligt over for bananproducenter – kalder BANANSTATSMETODER
Er der læsere, der synes, at institutlederen på Institut for Agroøkologi bør forklare og forsvare de faglige notater om forbudte sprøjtegifte, som instituttet lægger navn til, så kan man maile til institutlederen og udbedes sig en forklaring. Han hedder Jørgen E. Olesen og hans mailadresse er: jeo@agro.au.dk
Får I svar, så hører redaktionen gerne om dette.
Venlig hilsen
Redaktøren
Helt ærligt – jeg ville hellere have en forklaring/svar fra den øverst ansvarlige for Miljøstyrelsen (om en sådan person ellers findes).
Jeg tror, at jeg ´ved hvem det er – har jeg ret, får vi nok aldrig et svar.
Politikeres ansvarlighed gælder som regel kun 3 måneder før et valg og max 1 time efter!
Det falder faktisk ikke tilbage på institutlederen.
Det falder tilbage på ministeriet, der jo er fuldt bekendt med “århusianerforskning” der komplet skamløst var købt og betalt, og hvis konklusioner nærmest må betragtes som morsomme, da de jo var helt uden relation til faktisk viden, komplet grebet ud af den blå luft, eller rettere gylletanken.
Efter oksekødsrapporten stod det krystalklart, at århus- instituttet havde to prioriteter:
– At forhindre lovlig aktindsigt, der straks ville afsløre korruptionen.
– At forhindre konsekvenser af afsløringerne, da rigtige forskere endelig fik adgang. I stedet for at udskifte ledelsen, ofrede man en eller to sidefigurer.
Ikke den forventede fremgangsmåde, hvis instituttet ønskede at rette op på tilstanden. Derimod helt i tråd med, at de ønskede at fortsætte samarbejdet med købt og betalt århusianerforskning.
Pingback: ”Jeg holder ferie i denne uge” | Gylle.dk
Pingback: Miljøministeren holder hånden over 31 års ulovlige dispensationer til sprøjtegiften Asulox | Gylle.dk