
Den amerikanske præsident Donald Trump udstedte 18. februar i år en uventet ”executive order”, der beskytter produktionen af US-landbrugets glyfosatbaserede sprøjtegifte og US-militærets fosforbomber – i samme omgang

Præsident Donald Trump begrunder sin beslutning med hensynet til den nationale sikkerhed. I et faktablad, der er tilknyttet 18. februar-ordren står der, at ”præsident Trump handler for at sikre den indenlandske produktion af elementært fosfor og glyfosatbaserede herbicider, hvis tab ville lamme kritiske forsyningskæder.” Elementært fosfor eller rent fosfor et vigtigt input i forsvarsforsyningskæder til våbensystemer, men også en kritisk råvare i produktionen af glyfosatbaserede ukrudtsmidler som f.eks. Roundup, der er den mest anvendte sprøjtegift i amerikansk landbrug.
Beslutningen om at beskytte det kontroversielle ukrudtsmiddel vakte ifølge avisen New York Times 8. marts ”vrede hos sundhedsaktivister, der længe har kæmpet for at forbyde produktet på grund af dets forbindelse til kræft.” Med kun én indenlandsk producent af elementært fosfor og glyphosatbaserede herbicider, og et USA’s behov, der langt overstiger den nuværende produktion, bringer truslen om reduceret eller ophørt produktion den nationale sikkerhed og forsvar i alvorlig fare, herunder forsyningssikkerheden med fødevarer, ifølge præsidenten.
Elementært fosfor er et vigtigt input i forsvarsforsyningskæder – afgørende for røgbomber, belysning og brandfarlige enheder, halvledere i radar, solceller, sensorer og optoelektronik samt moderne lithium-ion-batterikemi, der anvendes i forsyningskæder til våbensystemer.
Til produktionen af glyfosatbaserede ukrudtsmidler er ren fosfor også et kritisk råstof. Glyfosatmidler er de mest anvendte sprøjtegifte i amerikansk landbrug, hvor de angiveligt ifølge præsidenten muliggør en høj effektiv produktion af fødevarer og husdyrfoder, som beskytter fødevareforsyningskæder og sikrer tilgængeligheden af sunde, overkommelige fødevaremuligheder inden for rækkevidde for amerikanske familier.

Glyfosat som national sikkerhedsprioritet
Den tyske kemikoncern Bayer, der producerer glyfosat, er den eneste virksomhed i USA, der fremstiller den form for fosfor, der kaldes hvidt fosfor, som de bruger til at fremstille ukrudtsmidlet. Imidlertid bruges dette hvide fosfor også til at fremstille ammunition, der anvendes som røgslør og brandanordninger, der voldsomt kan brænde ejendom eller mennesker. Hvidt fosfor antændes spontant, når det kommer i kontakt med ilt. Det producerer en tyk hvid røg og kan nå temperaturer, der er høje nok til at brænde igennem metal.
Bekymringer om tilgængeligheden af fosfor til forsvar spillede en betydelig rolle i Trumps beslutning om at anse Bayers operationer for en national sikkerhedsprioritet, ifølge to personer med direkte kendskab til administrationens overvejelser. En af personerne understregede også dens betydning i lyset af de seneste amerikanske militæraktioner. Det skriver The New York Times 8. marts.
Bayer’s plads i Amerikas militære og industrielle forsyningskæde er et mindre kendt aspekt af et tysk firma, der ellers står bag husholdningsmedicin, herunder aspirin og Alka-Seltzer. Gennem sit opkøb af kemivirksomheden Monsanto i 2018 driver Bayer det eneste anlæg i USA, der producerer hvidt fosfor. Det ligger i Soda Springs, Idaho, og bruger rå fosfat, som virksomheden udvinder lokalt.
Bayer bruger det meste af det hvide fosfor til at fremstille glyfosatet i Roundup, der er en hjørnesten i amerikansk fødevareproduktion, selvom Roundup har været mål for tusindvis af retssager for sine påståede sundhedsskader. Bayer har allerede brugt milliarder af dollars på forlig, men virksomheden har presset på i US-kongressen såvel som i statslovgivende forsamlinger over hele landet for at opnå beskyttelse mod sådanne retssager. Bayer har senest anmodet Højesteret om at udtale sig om en sag, der kan begrænse virksomhedens ansvar. Retten skal efter planen høre argumenter i sagen i april.
Bannerbillede: Maga-bevægelsen har vendt op og ned på meget i USA. Foto: Natilyn Hicks/Unsplash
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.







Hvori ligger den principielle forskel mellem USA og Danmark på dette område?
It is your bed
You are going to lie in it.
Kommer der snart en spansk-sproget udgave af gylle.