Lunde Larsens svinehegn er fuld af huller

Danske landmænd driver slagterier i lande, der er ramt af afrikansk svinepest, men alligevel sender de titusinder af tons svinekød hjem til Danmark hvert år. Billedet reklamerer for Danish Crowns slagteri i polske Sokolow.

For at imødekomme højlydte krav fra sønderjyske svineproducenter vil den forkætrede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) opføre et svinehegn langs den dansk-tyske grænse. Hensigten er at holde tyske vildsvin ude af Danmark. Det er frygten for den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, der angiveligt driver Lunde Larsen. Alligevel tillader Lunde Larsen hvert år import af store mængder svinekød fra de lande, hvor svinepesten allerede hærger.

Det er disse “forbrydere”, Lunde Larsen vil værne os mod.

Det 68 kilometer lange hegn til en anslået pris på 70 mio. skatteyderkroner skal rejses langs den dansk-tyske grænse, til trods for at smittebærende vildsvin ikke er konstateret i Tyskland. Nærmeste smitteland ligger mere end 1000 kilometer væk. Det er Polen, hvor der siden 2014 er konstateret et stigende antal udbrud af den ødelæggende virussygdom, der også er udbredt i Letland, Estland og Litauen og videre østpå.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) beskyldes for at drive en kostbar men virkningsløs signalpolitik overfor de sønderjyske vælgere.

– Vildsvin spreder svinepest, og derfor skal de væk. De kan blive smittet af madrester, der stammer fra lande med svinepest. For eksempel på rastepladser, hvor chauffører har spist mad, som de har haft med hjemmefra fra pestområder. Og så smitter vildsvinene hinanden. Derfor må de væk, sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse i december 2017.

Import af fersk svinekød agter ministeren derimod ikke at gribe ind overfor, selvom netop kødsmitte betragtes som den helt store trussel af ministerens ekspertgruppe.

I ministeriets ”udbrudsmanual” fra august 2017 hedder det: ”Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur.”

Tonsvis af kød fra smittelande

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det fremfor alt tysk svinekød, der importeres. Af en samlet import af svinekød i 2016 på 185.365 tons svinekød kom de 117.832 tons (63,6 %) fra Tyskland, hvor der ikke er påvist svinepest, mens 19.665 tons (10,6 %) stammede fra Polen, der nu er ramt af svinepesten. Mindre mængder importeres også fra Letland, Litauen og Estland, der alle er ramt af smitten.

I kroner og ører var der ifølge Danmarks Statistik tale om en import i 2017 til en værdi af 1,03 mia. kroner fra Tyskland og 84 mio. kroner fra Polen.

Svinekød vælter uhindret ind gennem Lunde Larsens hegn fra lande som Polen, der er ramt af afrikansk svinepest. Gruppen “Øvrige EU-lande” omfatter også de smitteramte baltiske stater. Kilde: Landbrug & Fødevarer.

Her er den mest aktuelle opdatering af udbrudssituationen i Polen og de baltiske lande. Kilde: Danish Crown, 12. april 2018.

Forklaringen på den store import af svinekød til det land i verden, der selv producerer mest svinekød, er blandt andet, at danske landmænds selskab Danish Crown har slagterier i både Tyskland og Polen. Her udnytter man de langt ringere lønninger til selve slagtningen, hvorefter de ferske svinekroppe sendes tilbage til Danmark, hvor forædlingen foregår. Udover Danish Crown er flere meget store svinefabrikker i de smitteramte områder danskejede, f.eks. Poldanor i Polen og Idavang i Litauen.

Den hyppigt gentagne påstand om, at et udbrud af svinepest i Danmark vil betyde en øjeblikkelig lukning af svineeksporten, synes at savne belæg. Helt åbenlyst gælder denne drastiske nedlukning hverken for de baltiske lande eller Polen. Smittestatus i de fire lande forhindrer ikke eksport, hverken af forarbejdede produkter eller af fersk kød, som den danske import dokumenterer.

Her ses smittestatus for de østeuropæiske EU-lande, hvor danske svineproducenter har store aktiviteter.

Svinehegn mod myg og fluer?

Det første udbrud af afrikansk svinepest indenfor EU ramte en danskejet svinefabrik. I 2014 blev landbrugskoncernen Idavang i Litauen ramt af et udbrud på en af koncernens kæmpefarme.

Idavang er kendt for et meget højt niveau af biosecurity, som skal sikre mod smittebeskyttelse, så hverken vildsvin eller smittebærende medarbejdere kan trænge ind til søerne, men alligevel gik det galt. Hele besætningen måtte slås ned, efter den – som den første kommercielle farm i EU – blev ramt af den frygtede og smitsomme sygdom. Siden fulgte grundig desinfektion og lang karantæne. Staldene til 20.000 svin måtte stået tomme i halvandet år.

Hvor smitten stammede fra, blev aldrig fastlagt, men sandsynligheden taler for myggestik eller fluebid.

Den forklaring stemmer overens med oplysningerne i ministeriets”udbrudsmanual for afrikansk svinepest” fra august 2917. I den fremhæves det, at ”til forskel fra klassisk svinepest kan afrikansk svinepest overføres af vektorer. Stikkende og bidende insekter kan fungere som mekaniske vektorer. Det drejer sig om stikfluer (f.eks. den almindelig staldflue) og tabanider (f.eks. klæger). Flåter af arten Ornithodorus erraticus er biologiske vektorer, dvs. virus repliceres i flåten.”

Her er den virkelige trussel mod dansk svineindustri. Dens bid overfører smittevirus som afrikansk svinepest. Arten hedder Tabanus bromius – på dansk “klæg”. Foto: Wikipedia.

Den slags smittebærere kan Lunde Larsens milliondyre hegn ikke dæmme op for.

Videre hedder det i ekspertgruppens udbrudsmanual:

”Den vigtigste naturlige infektionsvej for svin i Europa, er oro-nasal ved direkte eller indirekte kontakt med inficerede svin, eventuelt vildsvin, eller ved fodring med viruskontamineret foder. Vektorer spiller også en rolle. Mekaniske vektorer (transportkøretøjer, dyrlæger, svinepassere, besøgende, red.) mistænkes for at viderebringe smitten fra nabobesætninger eller fra vildsvin i den omkringliggende natur, og ind i besætninger med et ellers højt smittebeskyttelsesniveau. Biologiske vektorer som flåter af arten Ornithodorus erraticus kan ligeledes overføre virus. Virus overlever i flåterne i flere år, også selvom de ikke har kontakt til svin.”

Søgelyset rettes også direkte mod erhvervet selv, der af mange betragtes som den egentlige synder, hvor medarbejdere som f.eks. dyrlæger selv bærer smittevira rundt mellem fabrikkerne. I udbrudsmanualen:

”Smitte mellem husdyrbrug sker oftest ved handel med svin, som er smittet, men endnu ikke har symptomer eller ved anvendelse af transportmidler, der ikke er rengjort tilstrækkeligt. Personer kan også videreføre smitten.”

Fakta fejes af bordet

Uanfægtet af ministeriets egne eksperters faktuelle påvisninger har Esben Lunde Larsen gennemtrumfet, at der skal bygges et halvanden meter højt hegn på tværs af Jylland. Vildsvin er udnævnt til hovedfjenden af den danske svineindustri, og de skal bare bekæmpes, uanset hvor svagt det faglige belæg er for projektet. Prisen synes heller ikke at være noget problem for Lunde Larsen, selvom udgiften vurderes at løbet op i mindst 70 mio. kr.

Umiddelbart kan beslutningen lyde som et eksempel på klassisk ”handlekraftig udvidenhed,” og den tolkning passer godt sammen med beskyldninger om ”signalpolitik”, altså en slags ”se-hvor-meget jeg gør for jer”-politik. Opbakningen til Lunde Larsens hegn kommer da også især fra de politiske venner, som Venstre stadig har i Sønderjylland, trods den massive tilslutning til Dansk Folkeparti ved det seneste folketingsvalg.

Partivennen Mogens Dall, der er formand for landboforeningen Landbosyd, går rundt med en lille drøm om en plads i Folketinget. Han støtter derfor ukritisk Lunde Larsens hegnsplaner, som han også delvis betragter som sine egne. Til landbrugsavisen.dk udtalte Mogens Dall 22. marts 2018:

“Jeg har gjort miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen opmærksom på problemerne, og på at vi er meget udsatte her i Sønderjylland. Til gengæld er vi også klar til at gøre en indsats til gavn for hele det danske samfund. Et udbrud får fatale konsekvenser for os alle,” påstår Mogens Dall.

Hvad med tyskerne?

Den tyske landboforening i Sønderjylland ønsker derimod ikke et hegn langs grænsen. Foreningen vil hellere bekæmpe vildsvinene nord for Kieler-kanalen i samarbejde de tyske myndigheder.

Jørgen Popp Petersen, der er formand for LHN, det tyske mindretals landboforening, er ikke begejstret for Lunde Larsens hegn. Han driver svineopdræt og har dermed en klar interesse i at forhindre, at den afrikanske svinepest kommer til Danmark. Alligevel udtalte han sig kritisk til JyskeVestkysten den 22. marts 2018:

– Jeg vil meget gerne vide, hvordan kommunikationen er med vores tyske naboer. Hvis vi skal tænke på, hvad der giver mest mening veterinært, så er det helt klart at samarbejde med tyskerne om at bekæmpe vildsvinene nord for Kieler-kanalen.

– Kieler-kanalen har standset vildsvinene gennem mange år. Nu er der kommet vildsvin over kanalen, men det er helt klart her, det er nemmest at standse udbredelsen. Vi bør have forståelse med vores umiddelbare naboer og ikke bare lade dem i stikken ved at sætte et hegn op, siger Jørgen Popp Petersen.

Han mener, at det i højere grad er madaffald end vildsvin, der er skurken, når det gælder udbredelsen af den afrikanske svinepest.

Jørgen Popp Jensen repræsenterer Slesvig Parti i Tønder kommunalbestyrelse.

Stadig lang vej til et svinehegn

Spørgsmålet er, om hegnet overhovedet bliver opført. I et interview med skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen Vadehavet har JyskeVestkysten den 11. april 2018 givet et overblik over, hvad der skal til før det knap 70 kilometer lange hegn kan rejses langs grænsen. Og det er ikke småting.

Der er fire store forhindringer at overvinde, før hegnet kan blive en realitet.

Først og fremmest skal hegnet bygges, og ved anlægsprojekter i denne størrelsesorden er det nødvendigt at sende opgaven i udbud i hele EU. Det giver virksomheder i alle medlemslande lov til at byde på opgaven men tager tid.

Skovrider Bent Rasmussen.

Derefter skal Naturstyrelsen gennem en dialog med de sønderjyske kommuner og Slots- og Kulturstyrelsen for at klarlægge, om der er fysiske forhold, der skal tages højde for, før hegnet kan bygges. Derudover skal der også være kontakt med lodsejere og private grundejere, ligesom Tyskland skal med på råd.

Ifølge JydskeVestkysten står omkring 100 lodsejere til at få eksproprieret jord i villahaver eller på marker, så nogle familier kan også se frem til at få Lunde Larsens vildsvinehegn i baghaven – med eller mod deres vilje.

For partiet Venstre bliver netop disse 100 lodsejere en stor kamel at sluge, da partiet er indædt modstander af offentlig ekspropriation.

Sidst men ikke mindst, så er der tale om et Natura-2000 område, og derfor skal der laves en udførlig miljøvurdering af området, som skal godkendes af EU.

Artiklen er opdateret kl. 1418 med oplysninger om situationen i Polen og de baltiske randstater med baggrund i en mail fra Danish Crown til redaktionen.

Comments

comments

En kommentar til Lunde Larsens svinehegn er fuld af huller

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.