Sover SEGES Innovation P/S i timen – eller deltager virksomheden i et udspekuleret snigløb på miljømyndighederne?
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har i sensommeren 2025 varslet forbud mod 33 PFAS-sprøjtegifte, som hører til danske landmænds foretrukne kemiske hjælpemidler. Ved udgangen af 2026 vil samtlige 33 sprøjtegifte være forbudte at anvende og besidde.
Meldingen har skabt stort røre blandt landbrugslobbyisterne. De hævder, at forbuddet er kommet meget pludseligt og ganske uden varsel, så de aldrig fik tid til at finde alternativer. Også de økonomiske konsekvenser hævdes at være i milliardklassen, fordi landbrugserhvervet ikke fik mulighed for at finde andre løsninger end de kemiske.
Sådan lyder den officielle sang fra Landbrug & Fødevarer. Organisationen bakkes op fagligt af den såkaldt uafhængige landbrugsvirksomhed SEGES Innovation P/S.
Imidlertid gav andre toner genlyd på den årlige Plantekongres i MCH Herning Kongrescenter onsdag den 7. januar. Efter indlægget “Planteproduktion uden PFAS – hvad er konsekvenserne af færre aktivstoffer?”, lød det fra en tilhører i salen:
”I har sovet i timen”.
Milliardtab uden advarsel
Ifølge Peter Nyegaard Nissen, der er sektordirektør for Landbrug & Fødevarer Planteproduktion, kan de årlige økonomiske tab i marken som følge af forbuddene overstige 2,15 milliarder kroner. Alligevel har hverken Landbrug & Fødevarer eller SEGES Innovation P/S forberedt sig på forbuddet.
Man hævder, det kommer fuldstændig overraskende. Til gengæld for myndighedernes bagholdsangreb har både lobbyister og landbrugsfagfolkene koncentreret sig om at kræve hjælp fra regeringen til udsættelser, undtagelser, alternativer og kompensation for forbuddet.
Det fremgik af et indlæg på planteavlskongressen, hvor sektordirektør Peter Nyegaard Nissen gennemgik lobbyisternes indsats mod forbuddet. Han fortalte, at det overraskende angreb betød, at man måtte arbejde for at sikre, at der ikke blev nedlagt straksforbud mod midlerne. Desuden har indsatsen foreløbig betydet to hurtigt arbejdende »task forces«, som er nedsat og betales af regeringen. De skal hjælpe landbruget med at finde alternativer til de midler, der er blevet forbudt.
Afdelingsleder for planteværn ved SEGES Innovation P/S Carsten Fabricius bekræftede denne fremstilling og påstod også i sit bidrag på kongressen, at ”man ikke kunne have ageret tidligere”, fordi man ikke kendte til forbindelsen mellem PFAS-giftene og nedbrydningsproduktet TFA.
Begge udsagn fremgår af referatet i fagbladet Effektivt Landbrug.
Efter Peter Nyegaard Nissen og Carsten Fabricius havde gennemgået processen og konsekvenserne af forbuddet mod de 33 sprøjtegifte, der kan nedbrydes til TFA, lød det altså fra en tilhører i salen: ”I har sovet i timen”. Denne anklage blev bakket op af en påstand om, at det er 10 år siden, offentligheden første gang hørte om faren ved PFAS-forbindelser. Derfor var påstanden også, at man allerede dengang skulle have taget aktion.
Men det afviste Carsten Fabricius blankt, at man kunne have gjort.
”Der var ingen, der anede, at de her midler kunne nedbrydes til TFA. Det vidste vi først i 2024”, påstod Carsten Fabricius.
Al den snak om PFAS
Er det virkelig sandt, hvad de to foredragsholdere påstod – eller har de sovet i timen, som en tilhører påstod? Og kan de have haft helt andre motiver, der forklarer deres tilsyneladende overraskelse over forbuddet? Et faktatjek afslører, at de to foredragsholdere blot bidrager til det politiske spin, der skal holde landbruget økonomisk skadefrit. Her kommer redaktionens faktatjek…
Den tidligste officielle omtale af TFA som potentiel miljørisiko i EU findes i et EU-dokument fra 1998, hvor det anføres, at TFA kan udgøre en risiko for grundvandsforurening. Det kom frem i forbindelse med vurderingen af et fluorineret pesticid af den daværende Scientific Committee on Plants (forløber for EFSA), som påpegede risikoen ved TFA-kontaminering af grundvand – selvom sundhedsrisikoen ikke blev fuldt vurderet på grund af datamangel.
EFSA er et EU-agentur og forkortelsen står for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (European Food Safety Authority).
Det er altså ikke bare 10 år gammel viden, at PFAS-sprøjtegifte kan nedbrydes til TFA, som tilhøreren i salen påstod. Faktisk er det 28 år siden, at sammenhængen første gang blev beskrevet.
I en gennemgang af den videnskabelige litteratur om PFAS fremgår det, at fra slutningen af 1990’erne til 2020’erne er der publiceret 43 studier, der rapporterede om TFA-koncentrationer i miljøet, og samlet set indikerede disse data, at TFA-eksponering er udbredt og stigende. En anden samlet oversigt over TFA-dannelsen blev udgivet af tyske Bundesamt i november 2021 med masser af referencer, herunder en egentlig liste over PFAS-sprøjtegifte, der kan nedbrydes til TFA.
Herhjemme udgav det dansksprogede magasin Aktuel Naturvidenskab nr. 2 i 2023 en omfattende artikel af professor Kaj Sand-Jensen, KU, om de problematiske PFAS-produkter. I artiklen er PFAS-sprøjtegifte og deres TFA-nedbrydningsprodukter også er udførligt behandlet. Til overflod er artiklen forsynet med en stribe henvisninger til den vigtigste litteratur om emnet.
Man mærker hensigten og bliver forstemt
Så hvad går det ud på, når sektordirektør for Landbrug & Fødevarer Planteproduktion Peter Nyegaard Nissen og afdelingsleder Carsten Fabricius fra SEGES Innovation P/S påstår, at de ikke anede, at ”de her midler kunne nedbrydes til TFA. Det vidste vi først i 2024”.
Der er to mulige svar: enten er de faglige undermålere, der ikke følger med i den videnskabelige litteratur om deres fagområder men sover i timen, eller også spiller de uvidende som led i landbrugslobbyisternes manipulation af miljømyndighederne.
Hvordan skal det sidste forstås?
Landbrug & Fødevarer og SEGES Innovation spiller uvidende om TFA-truslen for at tørre ansvaret af på alle andre end landmændene selv, og for derigennem at opnå den maksimale kompensation for forbuddet mod PFAS-giftene. Altså – det er miljøminister Magnus Heunickes ”skyld”, at landbruget om et år står uden alternativer til PFAS-sprøjtegiftene.
Heunicke deler tilsyneladende denne opfattelse og har som nævnt nedsat to hurtigt arbejdende »task forces«, som skal hjælpe landbruget med at finde alternativer til de midler, der er blevet forbudt. Deres arbejde betales af regeringen.
Faktisk mener landbrugslobbyisterne, at de skal kompenseres – enten med tilladelser til nye, skrappe sprøjtegifte eller økonomisk – fordi det er myndighederne, som tager et hjælpemiddel fra erhvervet. Altså ansvaret for de forurenende PFAS-gifte er samfundets, ikke landbrugserhvervets.
Altså er det ikke landbruget, der bør bebrejdes forureningen med TFA. Faktisk leverede Carsten Fabricius et hint til denne forklaringsmodel, da han understregede i sit svar på kongressen, at ”forholdet reelt er en sag mellem myndighederne og de firmaer, der markedsfører midlerne i Danmark.”
Fakta om landbrugets faglige hjælperytter
”SEGES Innovation p/S er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevare-produktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, i marken og i hele værdikæden fra jord til bord.”
Sådan ser virksomheden sig selv, men i realiteternes verden styres arbejdet med hård hånd af Landbrug & Fødevarer. Det er velkendt, at indtil 1. januar 2022 blev al forskning i SEGES politisk kontrolleret af Landbrug & Fødevarer. Siden da har virksomheden markedsført sig som ”en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed”.
Navneskiftet til SEGES Innovation P/S skete for at understrege, at de offentligt støttede forsknings- og udviklingsprojekter i fremtiden ville blive gennemført uafhængigt af erhvervspolitiske interesserer. Ændringen var nødvendig for at imødegå stigende kritik af den offentlige støtte.
Et blik på fondsbestyrelsen afslører dog, at Landbrug & Fødevarer stadig har betydelig magt over virksomheden med en tidligere viceformand fra Landbrug & Fødevarer som formand og en mangeårig Axelborg-direktør på to af de tre pladser i bestyrelsen. På tilsvarende vis domineres virksomhedens bestyrelse af lobbyister fra Landbrug & Fødevarers bestyrelse.
P/S står for partnerselskab, som er en hybrid mellem et aktieselskab og et interessentskab, men med flere juridiske og skattemæssige fordele end disse.
Bannerbillede: Sovende forsker. Foto: Pexels/Karola G.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
“at kræve hjælp fra regeringen til udsættelser, undtagelser, alternativer og kompensation for forbuddet”. Ja så kender man da landbruget igen, specielt hæfter jeg mig ved ordene kræve og undtagelser.
Da nogle kreaturer der græssede ved en brandøvelses plads ved Korsør var blevet forurenet med PFAS var landbruget meget ivrige med kritik, efter at det kom frem at landbruget er den største bruger og spreder af PFAS er der blevet bemærkelsesværdigt stille fra den kant.
Pingback: Landbruget trækker staten i byretten | Gylle.dk