Spild ikke mere tid på stenrev

StenrevLaeso

Der kan kun skabes få kunstige stenrev med samme frodige biodiversitet som Trindelen ved Læsø, og det vil koste millioner af kroner. Foto: Chilbal Film.

Stenrev er ikke den nye mirakelkur til at sikre øget forbrug af kvælstof, som både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug hårdnakket har påstået gennem de seneste år. Det fastslår miljøminister Ida Auken (SF), efter en ny rapport fra DHI viser, at der kun er få steder, man overhovedet kan placere stenrev.

I konflikten om vandmiljøet har stenrev fremhævet som et af de “intelligente” vidundermidler, der kunne afløse generelle reguleringer som randzoner og efterafgrøder. Ikke mindst landbrugslobbyister som godsejer Lars Hvidtfelt har påstået, at stenrevene kunne løse problemerne.

Men nu nedjusterer miljøminister Ida Auken (SF) forventningerne.

”Jeg havde håbet, at stenrev var et af de nye virkemidler, der i større grad kunne hjælpe landbruget med at reducere forureningen af næringsstoffer. Men det viser sig desværre ikke at være tilfældet, og det er jeg meget ærgerlig over,” siger Auken i en pressemeddelelse.

Ministerens reaktion kommer på baggrund af en ny rapport fra DHI, der viser, at det kun er muligt at etablere stenrev fire-fem steder i Danmark – blandt andet i Limfjorden. Derfor konkluderer miljøministeren, at stenrev ikke bliver en mirakelkur mod iltsvind, når de næste vandplaner skal laves.

StenrevDod

Årtiers forurening fra landbrug, industri og byer har lagt tusinder af kvadratkilometer havbund øde i de indre farvande. Foto: Chilbal Film.

En anden rapport viser, at det vil kræve millioninvesteringer at etablere stenrevene, men at det først vil tage flere år overhovedet at finde ud af, om stenrevene har en effekt.

”Jeg ved, at flere end jeg har håbet på, at vi kunne bruge stenrev allerede i de kommende vandplaner. Men nu har vi et bud på, hvilke fjorde der kan have gavn af stenrev, og hvor meget det vil koste at få viden om revenes mulige virkning. Det vil jeg meget gerne bringe ind i dialogen med landbruget, forskerne og andre parter om, hvordan vi får de bedste vandplaner fremover,” siger Ida Auken i pressemeddelelsen.

DHI-rapporten går stik imod opfattelsen af stenrevs betydning og økonomi hos landbruget. I en rapport fra 2012 har Landbrug & Fødevarer officielt påstået, at “hvor det med den nuværende indsats koster 133 kroner at reducere udledningen af et kilo kvælstof, så kan man gøre det samme for bare 13 kroner, hvis man genetablerer stenrev i de indre farvande.”

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.