Stenrev er istidslandskaber under havoverfladen

Torsk samles i større flokke ved de nye stenrev. Foto: Jon C. Svendsen

Som enorme landskaber breder stenrev sig under havoverfladen i store dele af de danske farvande. De er dannet af gletsjernes bevægelser og aflejringer i den seneste istid.

Det er over 10.000 år siden, at stenrevene blev dannet. Samlet set vurderer DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), at stenrev i danske farvande dækker et areal på 82.157 km2. Næsten dobbelt så meget som Danmarks landareal. Heraf er 65 områder udpeget som Natura-2000 områder, hvor bl.a. stenrev skal beskyttes.

Det skriver Danmark Naturfredningsforening den 1. juli 2020.

Søanemoner. Foto: Wikipedia

Stenrev er unikke levesteder for planter og dyr

Stenrevene spiller en vigtig rolle for havbundens mangfoldighed af dyr og planter. Her er store og små stenformationer dækket med tangskove i grønne, røde og brune farver med et mylder af liv.

Tangskovene producerer den føde, som mange af stenrevets beboere lever af. Og stenrevets huler er leve- og skjulesteder for mange forskellige organismer som f.eks. havsvampe, mosdyr, muslinger, rurer, søpunge, søanemoner, kalkrørsorm, søstjerner, sønelliker, søpindsvin, havsnegle, flæsketerninger, dødningehåndskoraller, taskekrabber, hummere og fisk og fiskeyngel.

Og øverst i fødekæden tager marsvin, sæler og havfugle godt for sig af buffeten på stenrevene.

Bundtrawl anvendes til fangst af f.eks. jomfruhummer, rejer, rødspætter, torsk, sej, kuller og industrifisk som sperling og tobis dvs. alle dyr der lever på eller umiddelbart over bunden. Redskabet fanger rub og stub, samtidig med at havbunden pløjes op. Illustration: Wikipedia

Stenrevene er truet af fiskeri, næringsstoffer og klimaændringer

De danske stenrev er dannet af sten ført hertil med isen og aflejret på en havbund uden klipper. I de sandede og mudrede havbunde, der ellers omgiver os, er stenrevene oaser, som vi har en særlig forpligtelse til at beskytte.

Ikke desto mindre er de fortsat truet af klimaændringer og fiskeri med bundslæbende redskaber som trawl og muslingeskrab, som ikke er reguleret på mange af stenrevene uden for Natura 2000-områderne.

Læs mere om bundtrawl

Udledningen af næringsstoffer (eutrofiering) i form af fosfor og kvælstof fra land fører til opblomstring af alger og i værste fald iltsvind, når de dør, fordi nedbrydningen bruger ilten i vandet.

Læs mere om iltsvind

Algerne skygger for planterne på stenrevene, og manglen på ilt kvæler planter, fisk og bunddyr. Når havet samtidig bliver varmere, kan det indeholde mindre ilt. Samlet set udgør det en stigende trussel mod marine arter og økosystemer og dermed også for livet på stenrevene. Vandstandsstigninger som følge af klimaændringer kan få konsekvenser for stenrev på store dybder, hvor planterne er afhængige af lyset.

Fakta: Stenrev er en fredet naturtype

  • 65 Natura-2000 områder er udpeget som beskyttede områder for stenrev, men der må stadig fiskes rundt om revet. Stenrevenes tilstand uden for de beskyttede områder er ukendt, og der er der ingen aktuelle planer om at regulere fiskeriet.
  • Stenrevene dækker et område på 82.157 km2. Næsten dobbelt så meget som Danmarks landareal.
  • Stenrevene er unikke føde-, leve- og skjulesteder for en mangfoldighed af dyr og planter

Stenfiskeri har fjernet rev på størrelse med Fanø

Mange naturlige stenrev er blevet ødelagt, fordi stenene er fjernet fra havbunden og brugt til bl.a. moler og havne.

Ifølge DTU Aqua har stenfiskeri fra 1900 til 1999 fjernet 8,3 millioner kubikmeter sten fra kystnære områder ud til ti meters vanddybde. Det svarer til, at der er fjernet 55 km2 levesteder for dyr og planter – et areal på størrelse med Fanø. Når stenene forsvinder, forsvinder også tangskovene, og væk er fødegrundlaget for stenrevet beboere. Stenfiskeri stoppede i Danmark i 1999, men blev først forbudt ved lov i Danmark i 2009.

Torsk flokkes om nye stenrev

Sådan ser et levende stenrev ud. Billedet er fra Læsø. Foto: Naturstyrelsen

Mange steder i de danske farvande er torskebestanden under pres. Men undersøgelser, som DTU Aqua har foretaget, viser, at fiskene kommer tilbage, når man genskaber deres naturlige levesteder.

Efter etablering af nye stenrev på Bredgrund ved Sønderborg, har forskerne registreret over 100 gange så mange torsk. Samtidig har de fundet ud af, at torsk, der har mulighed for at skjule sig ved stenrev, sparer omkring 20 procent af deres energi sammenlignet med torsk, der opholder sig på sandbunden. Dermed kan torsken bruge mere energi på at vokse og formere sig.

Stenrev kan således hjælpe med at genopbygge de pressede torskebestande til gavn for både torsk og torskefiskere. Og nye stenrev er på vej. Regeringen har netop i juni 2020 afsat 10 mio.kr. til at genskabe stenrev i Natura 2000-områder.

Danmarks Natufredningsforening arbejder for:

  • At vende tilbagegangen i havet: I dag er syv ud af otte naturtyper i havet i dårlig tilstand.
  • At forbyde fiskeri direkte på stenrevene og fiskeri med bundslæbende redskaber inkl. muslingeskrab i en stor bufferzone rundt om dem.
  • At mindske udledningen af kvælstof og fosfor til havet og C02 til atmosfæren.
  • At få beskyttet mindst 30 procent af havet inden 2030 i tråd med anbefalingerne i FN’s Biodiversitetskonvention.
  • At mindst ti af de 30 procent bliver helt urørt hav, hvor menneskelig påvirkning minimeres mest muligt
alt

Aimi Hamberg

Havmiljørådgiver

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.