Støjberg vildleder groft om svensk landbrug

• 

• I Sverige fælder de skov for at udvide landbruget, og i Danmark gør vi det modsatte, siger Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg.

• Men hverken svensk landbrugs interesseorganisation eller svensk landbrugsforsker kan genkende Inger Støjbergs udsagn.

• For hvert år bliver landbrugsarealet i Sverige mindre, siger den svenske landbrugsorganisation.

• Den svenske regering har et mål om at producere flere fødevarer, men store forskelle på dansk og svensk landbrug gør, at man ikke uden videre bør sammenligne på tværs af Øresund, siger landbrugsforskere.

Skrevet af: Andreas Oved Askjær Rasmussen Kalle Thue Gregersen for Tjekdet den 7. september 2026  

Gentagne gange har Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, i den første uge af september sagt, at den grønne trepart og den netop vedtagne kvælstofreduktion vil tage livet af landbruget i Danmark.

Kort opridset medfører aftalerne nemlig, at reduktion af landbrugets gødskning vil kræve braklægning, og danske landmænd skal i fremtiden finde steder at anlægge skov, hvor de i dag har afgrøder.

I stedet kunne Inger Støjberg og andre stemmer i landbruget ønske sig svenske tilstande, for på den side af Øresund sker det stik modsatte. Svenskerne hugger angiveligt skovene ned for at anlægge mere landbrugsjord:

“Jeg minder bare lige om, at i Sverige fælder man skov i øjeblikket for at få mere produktionsjord. I Danmark tager vi meget, meget store arealer ud, som der ikke kan blive produceret noget som helst på,” siger Inger Støjberg i et interview med DR, hvorfra hun selv har lagt en videobid på sociale medier.

Men hverken Landbrukarnas Riksförbund, som er svenskernes pendant til landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, eller en svensk landbrugsforsker med ekspertise i skovarealer, kan genkende Inger Støjbergs udlægning.

Tværtimod. De svenske skove bliver ikke mindre. Det gør til gengæld landbrugsarealerne, forklarer de.

Mere skov

Adspurgt, hvad der får Inger Støjberg til at sige, at de i Sverige fælder skov for at få mere landbrugsjord, henviser Danmarksdemokraterne til en artikel i landbrugsmediet Effektivt Landbrug.

Artiklen har overskriften ”I Sverige ryddes skov for at skaffe foder til flere dyr”, og handler om et enkelt landbrug med navnet Klockaregården, der på Smålandsøen Bolmsö har ryddet skov for at kunne dyrke foder, så de kan udvide bestanden af køer.

Til TjekDet bekræfter landmanden på gården, at de har fældet skov. 50 hektar er ryddet, og i stedet har de anlagt marker.

“Der er også andre, der gør det, og ganske mange i vores område. Men det er ikke særlig almindeligt at gøre,” siger mælkeproducent Erik Johansson.

Landbrukarnas Riksförbund er interesseorganisation for ikke alene Klockaregården, men landmænd i hele Sverige, og de kan på nationalt niveau ikke genkende Inger Støjbergs udsagn om landbrugets udvikling.

Markus Hoffman arbejder med miljø- og klimaspørgsmål hos Landbrukarnas Riksförbund, og han siger til TjekDet, at det ikke er korrekt, at der i Sverige generelt bliver fældet skov for at gøre plads til landbrugsjord.

“Det sker hos visse landmænd, hvor jorden er flad, men hvert år opgiver svenske landmænd tusindvis af hektar landbrugsjord, hvoraf en stor del bliver til skov, og cirka hver ottende time stopper en svensk landmand. Netto kommer der mere skov og mindre landbrugsjord,” siger Markus Hoffman.

På Sveriges Lantbruksuniversitets afdeling for Forest Resource Management udarbejder Cornelia Roberge officiel svensk statistik om skovenes tilstand og udvikling. I den statistik kan hun dog ikke få øje på, at man i Sverige generelt er i færd med at fælde skov for at få mere landbrugsjord. Heller ikke selvom landmænd i Småland omlægger skov til marker.

“Der er et stort spring fra en enkelt landmands hensigt, holdning og handling til, at det skulle gøre nogen forskel for det samlede skovareal i Sverige, hvor der er knap 28 millioner hektar. Det har været mere almindeligt, at landbrugsjord og græsningsarealer ikke længere dyrkes og derfor gror til igen,” siger Cornelia Roberge.

Mere svensk landbrug

Det er dog ikke kun artiklen om Klockaregården, der ligger bag Inger Støjbergs udlægning, for Danmarksdemokraterne hæfter sig ved, at den svenske regering ønsker at øge fødevareproduktionen.

“Den overordnede pointe med vores budskab er jo, at man i Sverige har en strategi om, at man skal udvide landbrugsarealet, mens man i Danmark gør det modsatte. Desuden glæder det os, at du (TjekDets journalist, red.) har talt med landmanden og bekræftet vores pointe i, at der findes landmænd i Sverige, som omdanner skov til landbrugsjord,” skriver partiet til TjekDet.

Og det er korrekt, at den svenske regering gerne vil have svenske landmænd til at producere flere fødevarer.

I den nationale fødevarestrategi 2.0 præsenteret sidste år lyder det for eksempel, at svenskerne som led i beredskab mod krise og krig i højere grad skal kunne være selvforsynende med fødevarer.

Den svenske regering har derfor bedt styrelsen Jordbruksverket komme med bud på, hvordan det kunne foregå. I en rapport foreslår styrelsen at øge fødevareproduktionen, men de skriver ikke, at det er på bekostning af skov.

I stedet peger Jordbruksverket på hundredtusindvis af hektar græsareal og nedlagt landbrugsjord, der kunne bruges.

”I Danmark producerer landmænd for eksempel mere end tre gange så meget svinekød, som der er brug for. Kun en tredjedel af frugt og grønt spist i Danmark er produceret af danske landmænd. Ville vi i Danmark kopiere den svenske strategi, skulle vi faktisk have mindre og ikke mere landbrug. Professor Egon Bjørnshave Noe, SDU”

Færre marker i Danmark

Og netop fordi Sverige er et stort land med store uudnyttede arealer og ikke er i nærheden af at producere fødevarer nok til at være selvforsynende, bør man ikke uden videre sammenligne svensk landbrugspolitik med Danmarks. Dertil er udgangspunktet for forskelligt, siger forskere til TjekDet.

Ifølge Egon Bjørnshave Noe, professor ved og leder for Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, er der et tydeligt element af sikkerhedspolitik i den nye svenske fødevarestrategi.

“Den danske landbrugspolitik har derimod ikke noget forsvarssikkerhedselement i sig. Den er en ren fokus på eksport. I Danmark har vi en landbrugsproduktion, der i vidt omfang er ude af sync med det danske fødevareforbrug,” siger han.

I Danmark producerer landmænd for eksempel mere end tre gange så meget svinekød, som der er brug for. Kun en tredjedel af frugt og grønt spist i Danmark er produceret af danske landmænd.

Ville vi i Danmark kopiere den svenske strategi, skulle vi faktisk have mindre og ikke mere landbrug, siger Egon Bjørnshave Noe.

“Hvis Danmark havde Sveriges landbrugsstrategi som forbillede, så skulle vi reducere landbruget. Vi skulle holde op med at producere så mange grise til eksport og i stedet omlægge landbruget til at sikre vores egen forsyning,” siger han.

Bannerbillede: Svensk flag.