Trods stigende salg: Gulerodsavlere på Lammefjorden holder igen med økologi

De udstrakte kartoffel- og gulerodsmarker i Lammefjorden dyrkes stadig med udstrakt anvendelse af kemiske midler mod insekter, uønsket plantevækst, svampe og til kunstig nedvisning. Billedet viser en kartoffelmark fra Lammefjorden.

Økologien blomster på de danske marker. Især, hvis man vil sætte tænderne i de orange rodfrugter. Gulerødderne.

Sidste nye tal fra Økologisk Landsforening viser, at 42 procent af gulerødderne i landets grøntafdelinger er økologiske.

Men økologien er ikke slået igennem på et af de steder, hvor der dyrkes flest gulerødder – nemlig ved den inddæmmede Lammefjord i Odsherred tæt på Holbæk. Det skriver DR Sjælland, den 11. maj 2018.

Her høstes årligt 800 millioner gulerødder, men i øjeblikket er kun 48 millioner af dem økologiske.

Faktisk dukkede den første økologiske gulerodsavler ved Lammefjorden først op sidste år, og her er andelen af økologiske gulerødder kun seks procent af omsætningen.

Og selv om målet for landmand Boje Skytte er at skabe et økologisk landbrug, er han nødsaget til at dyrke både økologiske og konventionelle gulerødder:

– Der er stadig kunder, der gerne vil have konventionelle grøntsager. Derfor skal vi ikke kun dyrke økologisk nede hos os. Det vil vi ikke overleve på i vores pakkeri. Så ville vi have alt for lidt at lave. Vores pakkeri består cirka 25 procent af økologi – resten er konventionelt, fortæller gulerodsavleren.

Foreningen til Kræftens Bekæmpelse samarbejder med de kemiglade avlere i Lammefjorden, trods anvendelse af sprøjtegifte der er mærket som muligt kræftfremkaldende. Læs artiklen om den omstridte sponsoraftale.

Flere vil købe økologisk
Boje Skytte er bestemt ikke i tvivl om, at økologien er kommet for at blive. Men det er ikke alle, der altid har muligheden for at vælge det sprøjtefrie alternativ til det konventionelle landbrug. Prisen er for høj.

– Der er mange offentlige institutioner, der er blevet påduttet at købe økologiske varer, men så i længden har de ikke råd til det. Så går de tilbage til det konventionelle. Men økologi er kommet for at blive. Spørgsmålet er hvor stort et omfang, der skal være, fortæller avler Boje Skytte.

Desuden ærgrer Skytte sig over, at der ikke er flere yngre landmænd, som går forrest i den økologiske gulerodsdyrkning.

– Jeg kan ikke få øje på nogen. Det er lidt ærgerligt, at det er en gammel mand som jeg, der skal gå forrest i forhold til økologi. Jeg kunne godt tænke mig, at det var de yngre, der gik forrest. Men de yngre føler ikke, at de rigtig kan overskue det, siger han.

Markedschef i Økologisk Landsforening Henrik Hindborg er bestemt ikke i tvivl, at landbruget skal stræbe efter det røde økomærke. Det er forbrugernes ønske, mener han.

– Som avler er det meget vigtigt at kigge efter, hvor forbrugerne flytter sig hen. Og vi kan se, at det går i retningen mod mere økologi. For to år siden var en tredjedel af de gulerødder, der blev solgt, økologiske. Og næste år er det nok omkring halvdelen, spår markedschefen.

Økologichef Kirsten Lund Jensen. L&F.

Lammefjorden har økologi som mål
For de økologiske gulerødder er i fremmarch. Derfor opfordrer både Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening de konventionelle landmænd til at følge forbrugerne tæt.

– Når tæt på halvdelen af salget af gulerødder er økologisk er det et tydeligt signal, hvilken vej forbrugernes ønsker går. Og der tænker jeg, at det er relevant – også for dem, der laver Lammefjordsgulerødder at få tilpasset produktionen hen ad vejen til også at kunne forsyne det marked, råder økologichef i Landbrug og Fødevarer Kirsten Lund Jensen.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.