Vildledende tabelværk om danske fødevarevirksomheders betydning for økonomi og jobs

Klik på billedet for at læse den diskutable oversigt.

Sidst på året er der medietradition for at bringe oversigter over, hvilke virksomheder der har klaret sig bedst i det forgangne år. Nyhedsmediet Foodsupply, der præsenterer sig selv som “en del af Nordiske Medier A/S”, og som “et onlinemedie, der dækker fødevareindustrien, som beskæftiger flere end 50.000 ansatte i mere end 3.000 virksomheder.” Angiveligt modtager 15312 nøglepersoner indenfor fødevareindustrien det daglige nyhedsbrev, så det er af afgørende betydning, at mediet har en ærlig og åben nyhedsformidling.

Det synes ikke at være tilfældet.

Udsættes mediet for kritiske kommentarer, tilsvines afsenderne, hvorefter alle ubekvemme kommentarer slettes. Redaktionschef Stefan Buur Hansen vogter egenhændigt over nyhedsmediets kommentarfelter, hvor han redigerer med hård hånd. Det viser håndteringen af kommentarer til to diskutable “Top 20”-artikler, som blev lagt ud på nettet 27. december. Det drejer sig om “Se listen: De har fødevarebranchens største overskud” og den tilsvarende Se listen: Disse fødevarefirmaer har flest ansatte”, der begge har de to internationale fødevarekoncerner, Arla og Danish Crown på topplaceringer, men som “danske” virksomheder. Endvidere udnævnes det tyskejede Titan-slagteri til at være “dansk”.

Her er et uddrag af scoringslisten fra FoodSupply. Bemærk især nr. 2, 4 og 12, der omtales i kommentarerne til artiklen.

Hverken Arla eller Danish Crown er danske fødevarevirksomheder i den forstand, at deres overskud eller samlede jobskabelse kommer det danske samfund til gode. Det er begge internationale koncerner med en dominans af udenlandske ansatte, og det siger sig selv, at et samlet antal ansatte i Danmark for de to koncerner på 40.000 personer er åbenlyst urigtigt. På samme måde er de opgivne milliardoverskud ikke udtryk for, hvad der kommer det danske samfund til gavn.

Denne form for tabelværk skaber en farlig falsk illusion om de danske fødevareproducenternes bidrag til den danske samfundsøkonomi og beskæftigelse. For at validere denne type tabelværk burde redaktionen tjekke ejerskabet på de fødevarevirksomheder, der udnævnes til at være “danske”. For eksempel har nr. 12 på listen Tican A/S siden marts 2016 været ejet af den tyske slagterikoncern Tönnies. Redaktionen burde kunne forklare og forsvare, at den tyske tyske slagterivirksomhed kaldes en “dansk fødevarevirksomhed”.

Den internationale mælkekoncern Arla har ejere i syv europæiske lande, hvoraf de svenske producenter er flest. Danske mælkeproducenter udgør kun en fjerdedel af ejerkredsen, og den væsentligste grund til at koncernen har hjemsted i Danmark er de lempelige skatteregler for andelsselskaber.

Her kan du læse hele den slettede kommentarserie fra FoodSupply

Kjeld Hansen, redaktør 27. december 2019 10:15






Hverken Arla eller Danish Crown er danske fødevarevirksomheder i den forstand, at deres overskud/omsætning kommer det danske samfund til gode. Det er begge internationale koncerner med en dominans af udenlandske ejere, f.eks. er den største andelshaver i Arla de svenske mælkeproducenter og ikke-danske ejere tegner sig for 75 % af omsætningen og udbyttet. Denne form for tabelværk skaber en farlig falsk illusion om de danske fødevareproducenternes bidrag til den danske samfundsøkonomi.
Stefan Buur Hansen, redaktionschef 27. december 2019 10:21










Hej Kjeld,
Dine kommentarer begynder efterhånden at blive en smule trættende, så nu prøver jeg for sidste gang:

1) de nævnte virksomheder er danske
2) artiklen nævner intet om (bidrag til) dansk samfundsøkonomi
3) der er intet ulovligt eller fordækt i hverken at være international eller have udenlandske ejere/ansatte

DBH
Stefan Buur Hansen,
Redaktionschef,
Nordiske Medier
Kjeld Hansen, redaktør 27. december 2019 10:58
















Kære Stefan Buur Hansen,
Når et medie opretter et kommentarfelt, bør man kunne tåle en smule kritik af de “nyheder”, der bringes til torvs – uden at blive overvældet af træthed. Jeres tabelværk over danske fødevarevirksomheders overskud og antal ansatte er ikke retvisende, da de godskriver både det samlede overskud og antal jobs fra de to internationale koncerner Arla og Danish Crown på en Top 20-scoringsliste over de største danske fødevarevirksomheder. Det giver ingen mening, da hovedparten af overskuddet udbetales i andre lande end Danmark, hvor beskæftigelsen også helt overvejende findes. Selv ikke Landbrug & Fødevarer bruger jeres tal, når de opgør den danske fødevareklynges bidrag til henholdsvis økonomi og beskæftigelse. Den væsentligste grund til at opretholde illusionen om dansk statsborgerskab skyldes utvivlsomt de lempelige danske skatteregler for andelsselskaber. Venlig hilsen Kjeld Hansen
Stefan Buur Hansen, redaktionschef 27. december 2019 11:02










Hej Kjeld,

Der er ikke tale om kritik – men vrøvl,
Virksomhederne er danske – og de tal, der anvendes i tabellerne kommer fra de officielle årsrapporter.

Dine bagvedliggende spekulationer og dagsordener er formentlig interessante for dig selv – men de kan og skal ikke bruges til at beklikke troværdigheden i de anvendte tal og data.

DBH
Stefan Buur Hansen,
Redaktionschef,
Nordiske Medier
Kjeld Hansen, redaktør 27. december 2019 11:06





Ikke for at føje spot til skade eller virke trættende men for at konkretisere kritikken af jeres tabelværk bør redaktionen tjekke ejerskab på de fødevarevirksomheder, der udnævnes til at være “danske”. For eksempel har nr. 12 på listen Tican A/S siden marts 2016 været ejet af den tyske slagterikoncern Tönnies. Redaktionen bør kunne forklare og forsvarer, at den tyske tyske slagterivirksomhed kaldes en “dansk fødevarevirksomhed”.
Stefan Buur Hansen, redaktionschef 27. december 2019 11:17





Nej, Kjeld, det påhviler ikke redaktionen at forklare dig, hvorfor et dansk indregistreret aktieselskab er… ja, dansk.
På samme vis har vi heller ikke pligt til at undervise dig i kongerækken, gravitationsloven eller andet.

Men da du helt åbenlyst ikke kan eller vil forstå budskabet, vil dine kommentarer nu blive slettet, da de reelt blot afsporer artiklens indhold og formål.

Chefredaktør Niels H. Carstensen på Nordiske Medier finder det i orden, at hans journalister opfører sig sprogligt som gadedrenge og sletter alle kommentarer, de ikke kan lide og ikke er enige i. Mail af 27 12. 2019.

Comments

comments

En kommentar til Vildledende tabelværk om danske fødevarevirksomheders betydning for økonomi og jobs

  • Ejvind Larsen skriver:

    Til Keld Hansen
    Et andet eks. på urigtige oplysninger er en annonce som Agerskov-gruppen og
    Agropro (Vagn Lundsteen) har indrykket i Ekstrabladet. Efter mit kendskab til økologi er der mange påstande der er forkerte, er det noget Gylle.dk kunne tage sig af.
    Med venlig hilsen
    Ejvind Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.