EU som hele verdens svinesti

Her dokumenterer Eurostat den voldsomme udvikling i eksporten af svinekød fra medlemslandene. Der ses ingen tegn på opbremsning trods den voksende klimabekymring. Kilde: Eurostat

Eksporten af svinekød fra EU-landene til resten af verden slog alle rekorder i 2019

Svinekød er i dag en vigtig eksportvare for de stadig større svinefabrikker i EU-landene. Privatfoto.

Ifølge Eurostat blev der sendt 4.735 626 mio. tons svinekød afsted fra de 28 medlemslande, et tal der aldrig tidligere har været så højt. Den største eksportør var Spanien med 1.183 747 mio. tons, skarpt forfulgt af Tyskland med 1.056 623 mio. tons. De danske svineproducenter tegnede sig for 711.710 tons, hvilket rakte til en 3. plads i svineligaen.

Den samlede danske eksport af svinekød var imidlertid langt større i 2019, end tallene angiver hos Eurostat, da eksporten af levende svin til andre EU-lande [især Tyskland og Polen] udgjorde hele 456.680 tons. Levende svin medregnes ikke i Eurostat-statistikken.

Her dokumenterer Eurostat, at det er Kina, der driver den europæiske svineeksport mod nye højder. Kilde: Eurostat

Kina æder hele verden

Den voldsomme udvikling skyldes helt overvejende kinesernes umættelige appetit på billigt svinekød fra Europa. Med en import i 2019 på 2.419 971 tons tegnede riget i midten sig for mere end halvdelen af den samlede eksport på 4.735 626 tons. Japan var nummer to, men med beskedne 456.680 tons.

I dag fungerer Europa bogstaveligt tal som Kinas svinesti. Det er en udvikling, der har taget fart siden 2007, hvor Kina blot importerede 86.814 tons svinekød fra EU.

Her dokumenterer den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer nøgletallene for den danske eksport af svinekød.

I klimahenseende er det for mange forbrugere et provokerende paradoks, at mens de europæiske befolkninger skærer ned på kødforbruget, og ikke mindst hvad angår svinekødet, så skruer producenterne op for produktionen og eksporten. Det betyder bogstaveligt talt, at de besparelser, der opnås ved at spise mindre kød i EU-landene, bliver ædt op af eksporten især til Kina. I Tyskland faldt forbruget af svinekød angiveligt med 2,6 % i 2019, men til gengæld voksede eksporten til nye højder.

Her finder du svinetallene for de 28-lande.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.