Kampagnen mod det elendige danske korn

Høst2015_korndyngen

Påstandene om det danske korns elendige kvalitet var vildt overdrevne.

Første gang påstanden om dansk korns uanvendelighed til bagning af brød og brygning af øl blev fremsat, skete det i Jyllands-Posten. Avisens landbrugsfaglige journalist Lars Attrup førte pennen.

LarsAttrup

Journalist Lars Attrup, JP.

I en stort opsat artikel “Venstre vil slippe landbruget ud af miljø-spændetrøje”, 6. september 2014, citerede Attrup uden at blinke Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen for den opsigtsvækkende påstand, at “dansk korn er efterhånden så ringe, at det hverken kan bruges til øl eller brød. Kvaliteten er nået helt derned, hvor kornet kun kan bruges til svinefoder, hvis det blandes op med store mængder sojaskrå, som skal importeres fra Sydamerika”.

Allerede to dage senere, 8. september 2014, offentliggjorde Landbrug & Fødevarer formålet med den kampagne, som Bonnesen og Attrup havde skudt i gang.

ErlingBonnesen

Erling Bonnesen, MF (V).

Med overskriften “Dansk korn er for dårligt til øl og brød” blev linjen udlagt i nyhedsbrevet fra den private interesseorganisation. Heri fastslog man – som en kendsgerning – at “kvaliteten af dansk korn er så dårlig, at bryggerier og brødproducenter må hente deres råvarer i udlandet. Årsagen er de stramme danske regler, der betyder, at danske landmænd må gøde mindre end udenlandske kolleger”.

LarsHvidfeldt

Godsejer Lars Hvidtfeldt er næstformand i L&F.

I nyhedsbrevet var det viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt, der lagde ryg til disse påstande, men igen uden nogen form for dokumentation. Hvidtfeldt udtalte: “Det er ikke uden omkostninger, når vi skruer op for EU-reglerne, fordi vi synes, vi i Danmark skal være mere ambitiøse end i de andre medlemslande. Men vi har brug for, at politikerne tager stilling til, hvad en given implementering har af økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser. Tilfældet med det danske korn viser, at vi er nødt til at finde en løsning på den danske overimplementering af EU-reglerne”.

Nyhedsbrevets påstande blev udokumenteret gentaget samme dag på Altinget.dk med overskriften “Dansk korn er for dårligt til øl og brød”. Det højt respekterede medie bidrog dermed til at blåstemple påstandene.

Skærmbillede 2015-08-22 09.17.31BT hopper på limpinden

To dage senere, 10. september 2014, er det BT, der beredvilligt lægger spalteplads til kampagnens næste skridt. Det sker med overskriften: “V: Dårligt dansk korn koster arbejdspladser”. Igen er det Erling Bonnesen (V), der fører ordet. Nu fastslår den fynske revisor, at “kæden er hoppet helt af, når det danske korn ikke længere er godt nok til at bage brød af, brygge øl med eller fodre svin med. Og det dårlige korn koster arbejdspladser på slagterierne.”

Så ligger kampagnen stille i fire dage, før Erling Bonnesen atter tager fat.

Skærmbillede 2015-08-22 09.19.34Denne gang sker det i Den Korte Avis, hvor Bonnesen 14. september 2014 i et debatindlæg konstaterer: “Dansk brød bliver bagt af korn fra Sydamerika og øl bliver brygget på tysk korn – Hvorfor?” Han giver selv svaret i sin artikel, som samtidig afslører, hvad det hele drejer sig om: “Kvaliteten af dansk korn styrtdykker på grund af danske særregler, der siger at landmændene ikke må give planterne og afgrøderne på markerne det gødning, som de har behov for til at udvikle sig med tilstrækkeligt proteinindhold.”

Kampagnens formål står efterhånden krystalklart: Agroproducenterne skal have fri adgang til at bruge al den gødning, de finder nødvendigt, uanset konsekvenserne for forureningen af vandmiljøet. Derimod fremlægges der ingen form for dokumentation for kornets elendige kvalitet.

I Fødevareministeriet har minister Dan Jørgensen (S) lugtet lunten. Han er godt klar over, at der nu vil blive løbet stormløb på de EU-dikterede gødningsnormer. Allerede 10. september 2014 har NaturErhvervstyrelsen derfor i en mail bestilt et fagligt bidrag til beslutningsoplæg hos DCA – Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug vedrørende: ”Udviklingen af kvaliteten af dansk Korn”.

Baggrunden for bestillingen beskrives således: “I lyset den igangværende debat (artikler i JP) om kvaliteten af dansk korn er ministeren kaldt i samråd om dette emne. Data fra Videncenter for Svineproduktion angiver at proteinindholdet i korn er faldet til et historisk lavpunkt (8,4 %), samt at kvælstofnormerne giver danske landmænd et årligt tab på 1,6 mia. kr. Samtidig påpeges, at jorden på grund af gødningsreglerne, gradvist bliver udpint for reserver af kvælstof. Den lave kvalitet angives at medføre at kvaliteten af kornet nu er for dårlig til fremstilling af brød og øl. Desuden anføres det, at reglerne medfører, at der skal importeres mere sojaskrå til at tilføre foderkornet protein, så det har et tilstrækkeligt indhold af protein i forhold til fremstilling af foder.”

Det såkaldte Videncenter for Svineproduktion, der ejes af den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer, er hermed trådt ind i kampagnen med den første faglige argumentation.

Flere Venstre-folk går til angreb

lars-chr-lilleholt

Lars Chr. Lilleholt, MF (V)

En måned senere genopliver to markante Venstre-politikere atter kampagnen mod det elendige danske korn. I Politiken 21. oktober 2014 proklamerer de to MF’ere Lars Chr. Lilleholt og Henrik Høegh i et debatindlæg med titlen ”Venstre arbejder for grøn realisme”, at de danske miljøregler har medført, at ”vi hverken kan lave brød, øl eller svinefoder af de afgrøder, som vi selv dyrker”.

HHøegh

Henrik Høegh, MF (V).

Begge påstande er usande, viser det sig i den efterfølgende polemik, og de to politikere modererer derfor deres påstande.(Pol. 31.10). Retorikken skrues ned til at handle om “udfordrende miljøregler”, der gør det vanskeligt at dyrke korn, men altså ikke længere umuligt.

Til gengæld kalder Lilleholt og Høegh de nuværende miljøkrav for “tossegrønne”. De undgår dog at nævne, at disse “tossegrønne” regler blev formuleret sammen med kravet om de obligatoriske randzoner i “Grøn Vækst-planen” under den forrige borgerlige regering. Og hvad hed den ansvarlige fødevareminister dengang? Henrik Høegh.

Høegh_lyver001_editedFørste saglige gensvar
Gennem to måneder er det lykkedes at få gødningskampagnen til at rulle ud over samtlige medier uden mislyde. Journalist efter journalist har skrevet af og citeret fra kilderne i Jyllands-Posten, landbrugsmedierne og erhvervets politiske lobbyister. Undervejs har ingen gjort sig den ulejlighed at spørge, om det overhovedet er sandt, hvad der postuleres om det danske korn.

Den 6. november 2014 kommer den første kritiske journalist på banen. Det er Jørgen Rudbeck hos FødevareWatch, og han gør sig den ulejlighed at faktatjekke de bombastiske påstande hos de, der anvender dansk korn i deres produktion.

JørgenRudbeck

Journalist Jørgen Rudbeck, FødevareWatch.

Overskriften på Rudbecks artikel lyder: “Øl- og brødindustri melder om høj dansk kornkvalitet”, og selve indledningen leverer et lammende slag mod kampagnen. Den lyder: “På Carlsbergs malteri og hos Valsemøllen har man intet at udsætte på den danske maltbyg- og brødhvede-kvalitet. Årets høst er den bedste i de seneste 100 år, lyder det fra Danish Malting Group.”

Tre dage senere, 9. november 2014, følger netsiden OrganicToday.dk op. Artiklen hedder: “Intet i vejen med dansk brødkorns kvalitet” , og i den citeres agronom Anders Borgen for at sige, at “argumenterne for øgede kvælstofnormer er fagligt set noget vås”.

Lars Løkke Rasmussen i “ølbommert”

Selvom faresignalerne er hejst, fortsætter Venstre-folkene uanfægtet med hetzen mod det danske korns kvalitet, og to af de absolut tungeste politiske sværvægtere sendes nu ud på slagmarken. Og de gentager villigt de falske påstande om kornet. Ingen har tilsyneladende advaret dem mod den fagligt baserede dementi af kampagnens centrale påstande.

lars_loekke_rasmussen_dårligt korn

Venstre-formanden Lars Løkke Rasmussen går intetanende i mediefælden, da han gentager de falske myter om kornets elendighed.

På TV2 25. november 2014 hævder en alvorligt udseende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, at der sagtens kan produceres en million flere svin i Danmark uden miljøproblemer, men derefter klapper mediefælden: Løkke Rasmussen gentager de falske påstande om det elendige korn. Omkring 0:25 minutter inde i interviewet siger han om kornhøstens kvalitet: “Vi er nødt til at importere korn for at kunne bage brød og brygge øl”.

TV2-journalisten Janni Petersen fanger dog ikke fortalelsen og undlader da også at bede Venstre-formanden om dokumentation.

KristianJensen

Kristian Jensen, næstformand i Venstre, leverer myterne om kornet i et kordineret debatindlæg med Løkke Rasmussen TV2-optræden.

Samme dag gentager Venstres næstformand Kristian Jensen formandens ord i et debatindlæg i Herning Folkeblad: “Det har også betydet, at dansk korn nu har så lavt indhold af protein, at det ikke kan bruges til dansk brød eller til dansk øl, og at danske landmænd må importerer sojabønner fra andre lande. Det er uholdbart”.

Men så var det slut. I Danmarks Radio havde fakta-programmet Detektor opfanget mislydene omkring kampagnen og tøvede ikke med at kræve dokumentation for Lars Løkke Rasmussens og Kristian Jensen “ølbommert”. Den eksisterede ikke. Både danske malterier og kornmøller bruger dansk korn i stor stil, kunne programmet fortælle 11. december 2014.

Hverken Løkke Rasmussen eller Kristian Jensen ønskede at stille op og forklare sig, men henviste til landbruget. Direktør Mogens Frederiksen fra Dansk Landbrugs Grovvareselskab måtte derfor gå i studiet og indrømme, at der nok mere var tale om en bekymring for et “fremtidigt problem”.

dlg_detektor

En storsvedende DLG-direktør fik den utaknemmelige opgave at rager kastanjerne ud af ilden efter afsløringen af korn-kampagnen.

Derefter var det slut, og kun de stakkels voldførte bønder og landbrugsskoleelever fortsætter med at køre kampagnen videre.

Beskæmmende nok for medieverdenen var det kun – udover FødevareWatch og Detektor – KP-netavisen, der bragte afsløringen af de falske myter. Avisen skrev 14. december 2014 under overskriften: “Landbrugs lobbyisme: Venstres og storlandbrugets kampagne for mere kvælstof. Venstre og storlandbruget fører en løgnagtig kampagne for lempelse af de danske miljøregler. De fortæller bl.a. skrøner om, at det danske korns angiveligt yderst ringe kvalitet og udsultningen af den danske landbrugsjord skyldes mangel på tilførsel af kvælstof. Et problem de vil have løst gennem harmonisering med EU’s regler”.

Jyllands-Posten, der havde affyret startskuddet til kampagnen mod det danske korn, dementerede aldrig de falske påstande.

Merrild_mink_Venstre

Martin Merrild fortsætter med de falske påstande om det elendige danske korn.

Myten lever fortsat

Påstanden om det elendige danske korn lever imidlertid videre og gentages af og til på allerhøjeste plan.

Så sent som 22. juli 2015 kommenterede en vrissen formand for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, en dårlig meningsmåling om landbrugets miljøindsats, og han gentog lige den falske påstand. “Når vi eksempelvis ikke længere, på grund af gødningskrav, kan dyrke korn til brød i Danmark, så oplever jeg, at mange danskere godt kan se, at der er noget galt”, påstod Merrild.

Her er aktørerne i gødningskampagnen:

Journalist Lars Attrup, Jyllands-Posten.

Revisor Erling Bonnesen, MF (V), dyrevelfærds-, fødevare-, landbrugs- og miljøordfører.

Gårdejer Henrik Høegh (V), fhv. fødevareminister (2010-11). Udtrådte af folketinget i 2015.

Journalist Lars Chr. Lilleholt, trafikminister (V).

Godsejer Lars Hvidtfeldt, næstformand for Landbrug & Fødevarer.

Bankassistent Kristian Jensen, udenrigsminister (V).

Cand. jur. Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V).

Minkavler Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

6 kommentarer til Kampagnen mod det elendige danske korn

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.