Sorø Kommune fik nej til hemmeligt retsmøde om PCB-sag

Der er udtaget prøver fra de PCB-forurende betonblokke – nu afventes rettens dom.

Journalisterne Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard, Munke Bjergby, har været til retsmøde i PCB-sagen fra Sorø Kommune. Her er deres referat:

Et retsmøde om det PCB-holdige byggeaffald fra den nedbrudte Frederiksberg Skole udviklede sig fredag i Retten i Næstved til et skarpt opgør mellem parterne – Sorø Kommune og Sjællands Lastvognsophug ApS (SLO) – med påstande om jurasjusk, myndighedsmisbrug og forsøg på afpresning. Og så led kommunen et nederlag, da den forsøgte at få lukket dørene og forhindre offentligheden i at følge retssagen.

Journalist Jette Hvidtfeldt.

Journalist Lars Rugaard.

Retsmødet endte med, at dommer Lene Sigvardt erklærede det for umuligt at afsige en kendelse umiddelbart. I stedet berammede hun afsigelse af en kendelse til mandag den 1. oktober.

Hemmeligholdelse

Ved retsmødets start begærede kommunens advokat, Henrik Græsdal fra advokatpartnerselskabet Elmann, dørene lukket. Det imødegik modpartens advokat, Håkun Djurhuus fra advokatpartnerselskabet Bech-Bruun. Det var der ikke hjemmel for, sagde han, og dommer Sigvardt var enig og afgjorde, at retsmødet var åbent.

Det er anden gang, Sorø Kommune har forsøgt at lukke af for offentlighedens indsigt i sagen. Første gang var, da kommunen forsøgte at forhindre aktindsigt i kommunens svar på en klage fra SLO til Ankestyrelsen over kommunens sagsbehandling. Ved den lejlighed henviste kommunen til, at den havde politianmeldt SLO. Politiet og Ankestyrelsen konstaterede, at der ikke var grundlag for at afvise aktindsigt i redegørelsen.

Inden da havde kommunaldirektør Søren S. Kjær med henvisning til politisagen pålagt byrådsmedlemmer at hemmeligholde sagen.

Redegørelsen indeholdt en indrømmelse fra kommunen af, at den i næsten halvandet år havde haft kendskab til, at der var alvorligt forurenet fugemasse i byggeaffaldet. Den indrømmelse er tidligere blevet behandlet i her på Gylle.dk.

Advokat Håkun Djuurhus.

Lovproblemer

Sorø kommune har anmodet retten om en kendelse, der giver kommunen adgang til SLO’s anlæg for at fjerne byggeaffaldet. Begrundelsen er, at SLO ikke har fulgt kommunens påbud om at indbygge affaldet under et betondække eller at overdække affaldet.

Kommunen vil have lov til at gennemføre en såkaldt selvhjælpshandling. En selvhjælpshandling er en gennemførelse af et påbud, som kommunen har givet, men som en virksomhed eller enkeltperson ikke har opfyldt.

Problemet er, at kommunen vil gøre noget andet, end det, den har givet SLO påbud om. Påbuddet går på at indbygge og overdække. Men kommunen vil helt fjerne affaldet fra virksomhedens anlæg i Fulby ved Sorø for SLOs regning. Det vil sige, at kommunen vil have rettens ord for, at den må gå videre, end lovbestemmelsen om selvhjælpshandlinger umiddelbart giver mulighed for.

SLO afviste derfor, at man kan bruge lovbestemmelsen på den måde. Der er simpelthen ikke hjemmel til det, kommunen beder retten om, understregede advokat Håkun Djurhuus. Han påpegede samtidig, at kommunen bruger en forkert lov som grundlag for sin anmodning til retten. Kommunen har henvist til miljøbeskyttelsesloven. Advokat Djurhuus sagde, at beskyttelse mod jordforurening må ske efter jordforureningslovens bestemmelser.

SLO har afvist kommunens påbud om indbygning, fordi SLO har fundet store mængder PCB i affaldet. Virksomheden vil ikke tage ansvaret for at indbygge affald med et for stort PCB-indhold. Kommunen har afvist SLO’s målinger under henvisning til, at kommunen selv har tjekket affaldet for PCB-indhold, før det blev leveret til SLO.

En klods om benet på Sorø Kommune

Bevismaterialets skæbne

SLO frygter desuden, at bevismaterialet vil forsvinde, inden der kan tages nye, uvildige analyseprøver af PCB-indholdet. Kommunens advokat, Henrik Græsdal, mente ikke, at det ville være et problem. Affaldet ville ligge i flere uger, før det helt blev fjernet.

Kommunens advokat sagde gang på gang, at det er vigtigt for kommunen, at affaldet ikke mere ligger et sted, hvor vind og vand kan sprede PCB-forurening. Derfor måtte det fjernes, når det nu ikke var hverken indbygget eller overdækket.

SLOs advokat afviste kommunens påstand om, at affaldet udgør en miljøfare. PCB er ikke vandopløselig, sagde han. Derfor er der ikke mulighed for, at det siver ned i grundvandet eller spredes med overfladevand. I den forbindelse konstaterede han, at det var ejendommeligt, at kommunen mener, at affaldsbjerget er farligt i betragtning af, at kommunen har ladet det ligge i tre år og end ikke har undersøgt, om der er sket en forurening.

Advokat Djurhuus betegnede advokat Græsdals beretning om spredning med vind og vand  som ren fantasi. Efter den gældende lovgivning skal kommunen dokumentere sine påstande med faktiske undersøgelser, hvilket overhovedet ikke er sket. Han henviste til, at en væsentlig Højesteretsdom i en sag om olieforurening i Kolding fastslog, at der skal være en miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen, for at der kan gives et påbud om oprensning.

Under retsmødet kom det frem, at kommunen havde foregrebet rettens afgørelse ved at bestille vognmand og politibeskyttelse af vognmanden allerede mandag morgen. Nu er bestillingen af vognmand og politi udsat til tirsdag.

Strid om målinger

Et afgørende element i sagen er kommunens holdning til 56 undersøgelser af affaldets PCB-indhold. SLO har gennemført 46, mens kommunen har ladet sin miljørådgiver gennemføre 10. En af kommunens kontrolanalyser samt lidt under halvdelen af SLOs har vist langt mere PCB end tilladt.

Kommunen har blankt afvist alle SLOs målinger. Den overskridelse, som kommunens rådgiver konstaterede, har kommunen afvist som ubetydelig. SLOs advokat fremlagde en e-mailkorrespondance mellem kommunen og rådgiveren, der viste, at rådgiveren ikke var enig med kommunen i, at analyseresultaterne kunne afvises. Tilsammen tydede de på, at affaldets afrensning ikke havde den nødvendige kvalitet.

“Alligevel afviste kommunen analyserne”, sagde advokat Djurhuus.

Udsnit af den dynge betonbrokker, hele sagen drejer sig om.

Han fandt, at kommunens sagsbehandling var det alvorligste eksempel på embedsmisbrug, han havde oplevet. Kommunen har efter hans opfattelse misbrugt sin opgave som miljømyndighed til at presse en privat virksomhed til at gøre noget ulovligt, og da det ikke er lykkedes, forsøger den nu at vælte det økonomiske ansvar over på SLO, sagde han.

Henrik Græsdal beskyldte under retsmødet SLO for at have forsøgt at bruge undersøgelser, virksomheden har foretaget, til at forsøge at lægge pres på kommunen for at få tilladelse til at indbygge affald, der var mere forurenet end tilladt i miljøgodkendelsen. Han henviste i den forbindelse til, at det havde han oplevet under to møder, han havde deltaget i, ligesom han henviste til at brev fra virksomhedens miljørådgiver til kommunen.

Brevet blev fremlagt. Det fremgår, at der er tale om et forslag til, hvad der kunne gøres. Af andre breve fra SLO til kommunen, som der er givet aktindsigt i, fremgår, at der er tale om et af flere forslag til, hvordan kommunen kunne løse problemet med, at SLO havde fundet kontrolprøver med for stort indhold af PCB.

Dommer Lene Sigvardt gav sig selv en weekend til at overveje sin kendelse i sagen. Her skal hun tage stilling til,

  • om det er lovligt, at kommunen vil fjerne affaldet, selvom den har påbudt en overdækning eller indbygning,
  • om bevismaterialet er tilstrækkeligt sikret,
  • om der er henvist til den rette lovgivning, og
  • om kommunen har dokumenteret den fare, der påstås at være ved affaldsbjerget.

Resultatet af de overvejelser kommer mandag først på eftermiddagen.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.