Massiv interesse for økologitilskud skaber grobund for snyd blandt landmænd
De høje tilskudssatser til økologisk landbrugsdrift frister kreative sjæle til at snyde. Ulovligt er det ikke, men langt fra kønt.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at stadig flere landmænd vil være økologer ifølge en pressemeddelelse den 13. juni 2018. Bagsiden af medaljen nævner ministeren imidlertid ikke. Den viser, at stadig flere konventionelle landmænd vælger økologien udelukkende for pengenes skyld, og at dette fører til kreative former for økosnyd.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er jublende glad for alle de nye økologer, fordi de giver penge til statskassen.
– Økologien buldrer lige nu af sted i Danmark, og danske butikker og supermarkeder har verdensrekord i salg af økologi. Jeg er glad for, at så mange landmænd har lyst til at følge med og omlægge til økologi. Det vil betyde et øget salg af dansk økologi i udlandet til gavn for Danmark og dansk velfærd, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Ikke et ord om snyd
Regeringens fejlbefængte fredningsliste skal rettes på rekordtid, men af hvem?
Dette gamle ingridmarie-æbletræ står i en privat have på Sydfyn. I 10 år har det været opført på regeringens liste over særligt beskyttede naturområder, når EU og FN er blevet oplyst om naturens tilstand i Danmark.
Efter tre måneders overvejelser ser Miljøstyrelsen sig ikke i stand til selv at rette op på de mange fejl i den officielle liste over naturfredede arealer i Danmark. Arbejdet er derfor sendt i udbud. Styrelsen insisterer imidlertid på at hemmeligholde navnene på de tre udvalgte virksomheder, der kan byde på projektet. De har frist indtil den 14. juni for at afgive tilbud.
Projektet omfatter en gennemgang af ca. 1900 fredningskendelser, der skal valideres og indplaceres i seks kategorier i henhold til de internationale definitioner.
Ifølge projektbeskrivelsen skal arbejdet gennemføres på 51 arbejdsdage (15.6 – 27.8), hvilket vil kræve, at der behandles og færdiggøres 37 fredningskendelser pr. arbejdsdag. Overskrides tidsfristen, skal der betales økonomiske dagbøder.
Der er tale om at korrigere den fejlbefængte liste over danske naturfredede områder, som skiftende regeringer siden september 2009 har brugt ved indrapporteringer om naturens tilstand til bl.a. EU’s miljøagentur og til biodiversitets-konventionen under FN.
Miljøstyrelsen begrunder udliciteringen med, at der er tale om ”en ledelsesmæssig beslutning baseret på især ressourcemæssige hensyn.”
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) var miljøminister i 2009, hvor han lod den fejlbefængte liste udarbejde.
Troels Lund Poulsen har ansvaret
Den fejlbefængte liste blev udarbejdet i 2009, mens Venstre-manden Troels Lund Poulsen havde ansvaret som miljøminister. I dag er Lund Poulsen beskæftigelsesminister i VLAK-regeringen. Han regnes som en af statsminister Lars Løkke Rasmussens mest trofaste støtter.
Indholdet af listen er 1843 danske naturfredninger, som angiveligt skulle opfylde de internationale kriterier for naturfredede områder.
En gennemgang af listens konkrete indhold afslørede imidlertid i februar i år, at den var stærkt fejlbehæftet og i flere tilfælde direkte usand. For eksempel opregnede listen 9 nationalparker i Danmark, hvilket er ganske forkert. Læs resten
Jakob Ellemann-Jensen vil have dyrevelfærd for Merrilds kyllinger
De danske kyllingefabrikker trænger til en ordentlig opsang, mener Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Der skal dyrevelfærd på programmet som noget nyt for kyllingefabriksejerne. Det gælder også for Martin Merrilds kyllingefabrik (billedet), selvom han er formand for Landbrug & Fødevarer.
Efter et år med Dyrevelfærdsmærket er kun hver fjerde pakke dansk svinekød i butikkerne nu mærket med et, to eller tre hjerter. Det viser branchetal. Dermed får stadig kun et påtal af udskæringerne fra danske grise ekstra dyrevelfærd med i pakken. Det fremgår af en pressemeddelelse den 28. maj 2018 fra Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Trods den beskedne appetit på dyrevelfærd glæder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sig, og han vil udvide mærkningsordningen, så den kan omfatte de kyllingeproducenter, der også gerne vil løfte velfærden for deres dyr.
Jakob Ellemann-Jensen har på rekordtid sat sig ind i de miserable forhold på det danske kyllingefabrikker og har besluttet – blot 28 dage efter sin tiltrædelse – at introducere dyrevelfærd for erhvervet.
“Det er dejligt at se, at Dyrevelfærdsmærket på et år er vokset så markant. Det viser, at danskerne går efter dyrevelfærd, når de køber ind – og at de har kendskab og tillid til mærket. Nu planlægger vi at udvide mærket til også at omfatte kyllinger, så danskerne også kan handle med hjertet, når de køber kylling”, meddeler Jakob Ellemann-Jensen i sin pressemeddelelse.
Miljø- og fødevareministeren påstår, at han allerede er i dialog med de danske fjerkræproducenter, dagligvarehandlen og dyreværnsorganisationerne. Målet er at få fastlagt rammerne for, hvordan hønsegårde og staldfaciliteter skal være for kommende dyrevelfærdsmærkede kyllinger. Går alt efter planen, kan de første kyllinger mærket med et, to eller tre hjerter være i butikkerne til efteråret. Læs resten
Lunde Larsens sidste store fupnummer
”Regeringen og DF er klar med mere end en milliard kroner til økologien,” proklamerede daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i den daglige pressemeddelelse 13. april 2018, og samme dag skrev han på facebook, at ”nu afsætter vi yderligere 1,1 milliarder kroner i årene 2018-2019 til nye økologer, samtidig med vi i dag lancerer vores vækstplan for dansk økologi.”
Medierne labbede den glade nyhed i sig og videregav den ukritisk til læserne.
BT påstod, at ”regeringen vil sprøjte en milliard i økologien,” og på Finans.dk skrev landbrugsjournalist Lars Attrup, at ”regeringen vil betale landmænd 1,1 mia. kr. for at gøre Danmark mere økologisk.” Læs resten
Højt spil med svineindustriens fremtid
Til trods for den ukontrollable spredning af afrikansk svinepest i stadig større områder i Polen tillader Fødevarestyrelsen uanfægtet af smitterisikoen, at der ligger store mængder fersk svinekød fra Polen i de danske butikker. Alene i 2016 blev der importeret 19.665 tons polsk svinekød til Danmark.
Souschef Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen maner dog til besindighed, og i et debatindlæg fra den 25. april 2018 fastslår han, at det polske svinekød i Danmark er frit for afrikansk svinepest.
Den skråsikre påstand bygger udelukkende på styrelsens tiltro til de polske fødevaremyndigheders evner til at kontrollere smittens udbredelse. “Ikke et eneste gram af det kød (i de danske butikker, red.) må komme fra de områder i Polen, hvor der er konstateret afrikansk svinepest,” fastslår Stig Mellergaard. Læs resten
To miljø- og fødevareministre er allerede gledet i fagligheden
Esben Lunde Larsen – et symbol på en syg politisk kultur?
Esben Lunde Larsens afgang må ses som et symptom på en regering, der behandler fagligheden og miljøinteresserne stedmoderligt til fordel for kortsigtede erhvervsinteresser. Vi opfordrer nyudnævnte Jakob Ellemann-Jensen til at gøre det anderledes. Det skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse, den 2. maj 2018.
Esben Lunde Larsens – og hans forgængers – tid som miljø- og fødevareminister er præget af sager, hvor fagligheden er blevet bøjet og eksperterne stækket, hvilket alt sammen peger i en bestemt retning: Regeringen har set miljø- og naturhensyn som en trussel mod erhvervenes indtjening og har prioriteret de kortsigtede økonomiske hensyn over natur og miljø – frem for at se på, hvordan man kan forene hensynene på længere sigt.
”Vi vil ikke fokusere på Esben Lunde Larsens person – eller hans forgængers – men derimod på den politiske kultur, der ligger bag – hvor man har prioriteret ideologi og kortsigtede økonomiske hensyn over natur og miljø – og undertrykt fagligheden,” udtaler Leif Bach Jørgensen, landbrugsfaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.
Venstre-regeringen stod ved sin tiltrædelse i 2015 med det bedst mulige udgangspunkt i form af betænkningen fra Natur- og landbrugskommissionen fra 2013. Her blev opnået konsensus mellem landbrug og grønne organisationer, og med en solid faglighed bag. Læs resten
Det uafklarede spørgsmål er stadig: Hvem tog initiativet til snakken om Esben Lunde Larsens afgang?
Alt tyder derfor på, at Lars Løkke Rasmussen har bedt Esben Lunde Larsen om at trække sig. Når man så også – som Flemming Seiersen – har fulgt Esben Lunde Larsens selvsikre ageren i ikke mindst sagerne om landbrugspakken og dermed nye havbrug i Kattegat og kvotekongerne, virker det helt usandsynligt, at han af sig selv pludselig skulle sige, nu trækker jeg mig.
Kommentar: Journalist Flemming Seiersen, www.gylle.dk
Efter at have fulgt omdannelsens af Lars Løkke Rasmussens regering i tv, radio, aviser og på nettet står der stadig et helt afgørende og ubesvaret spørgsmål tilbage: Hvem tog initiativet til snakken om Miljø- og Fødevareminister Ebbe Lunde Larsens afgang? Ham selv eller statsministeren?
Journalist Flemming Seiersen.
Ikke Esben Lunde Larsens egen opfindelse
Lars Løkke Rasmussen fortæller, at efter Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds meddelelse om, at han ville udtræde af både regeringen og Folketinget, havde han en snak med Esben Lunde Larsen, Miljø – og Fødevareministeren. Han skulle så uden videre have fortalt statsministeren, at han stillede sin ministerpost til rådighed for en minister-rokade. Det er der vidst ikke mange, der tror på. Men hvis det nu er rigtigt?
Lunde Larsens store ”troværdighedsdag”
Troværdigheds-dagen sluttede med en fest på gourmet-restaurant SULT, hvor 175 medarbejdere fra ministeriets departement spiste for 112.935 kr. Restaurant SULT, der kan skilte med Miljø- og Fødevareministeriets økomærke i bronze (30-60 % økologi), byder med egne ord på ”et internationalt køkken, og vi har valgt at maden skal være enkel, genkendelig, sund og lækker. Det skal smage, dufte og overraske. Hos os er det sunde valg det naturlige valg, og så skal der selvfølgelig være plads til lyster og laster, vi er nemlig ikke fanatiske, men vi har en holdning!”
Troværdigheden i toppen af Miljø- og Fødevareministeriet har tilsyneladende nået et historisk lavpunkt, der gør det nødvendigt at påtvinge alle ansatte i departementet studiekredse og et obligatorisk heldagskursus i kunsten at tale sandt.
Det første træningskursus blev gennemført 3. november 2017 som en personaledag med titlen ”Troværdighed – fokusområde som led i Miljø- og Fødevareministeriets koncernfælles strategiske grundlag.” Deltagerne var de ansatte i departementet, og i alt 196 embedsfolk deltog.
Crowne Plaza. FotoNews Øresund.
Dagen begyndte på hotel Crowne Plaza, Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S (ved metrostation Fields).
Alle var inviteret til klokken 0900, hvor morgenmaden stod parat. Kl. 0930 var der præsentation af ”dagens program og temaet troværdighed”, og et kvarter senere tog departementschef Henrik Studsgaard ordet.
Troværdighed, troværdighed, troværdighed
I den næste halve time holdt departementschefen sit ”oplæg”. Imidlertid kan der kun gisnes om, hvad Henrik Studsgaard sagde, da departementet ikke har ønsket at give aktindsigt i talepapiret til hans tale. Man henviser til, at det er et internt dokument, som kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedsloven, hvilket er juridisk korrekt.
Departementschef Henrik Studsgaard.
Efter en gennemgang af talepapiret har departementet fundet, at en del af dokumentet indeholder faktiske oplysninger, der skal udleveres i henhold til den såkaldte ekstraheringspligt i offentlighedsloven. Det har man så gjort, og dokumentet kan ses her på siden med de overstregninger, man har fundet nødvendige.
Det fremgår af talepapiret, at Studsgaards oplæg bestod af fire dele, men indholdet af de tre sidste dele er overstreget. Kun nogle enkelte punkter i oplæggets første del er udleveret i læsbar stand. De består udover velkomstord af en opremsning af en række større arbejdsopgaver, der har beskæftiget ministeriet.
Sådan så aktindsigten ud, da vi bad om at se departementschefens talepapir.
Departementet har dog også givet aktindsigt i de 12 slides, som Studsgaard anvendte under sin fremlæggelse. De giver til gengæld et levende indtryk af essensen i departementschefens oplæg.
Det første slide rummer en ordrig opremsning af i alt 26 ”resultater”, der angiveligt skulle være opnået i ministeriet, uden at det dog oplyses hvornår. Af interesse for en bredere offentlighed fremgår det som punkt 23, at ministeriets medarbejdere har løst en opgave, Studsgaard kalder ”Offensiv presse”, men uden at oplyse yderligere.
Lunde Larsen pynter sig med lånte fjer
Pengegaver til landbruget finansieres med genbrug og ønsketænkning
Hele to pressemeddelelser blev udsendt af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) den 21. marts 2018, og begge har utvivlsomt skabt glæde og anerkendelse blandt landbrugets animalske producenter. Svineproducenterne fik 10 mio. kr. ekstra til farestalde, så dyrevelfærden kan forbedres, og fjerkræproducenterne fik 10 mio. kr. til at bekæmpe den farlige campylobacter-tarmbakterie, så deres kødprodukter fremover vil smitte fem procent færre forbrugere om året.
Men er det sandt? Og hvor kommer de 20 mio. kr. fra?
Ødelæggelsen af dansk miljøpolitik ligner et hadefuldt hævntogt
Socialdemokraten Svend Auken var en folkeligt elsket miljøminister i årene 1993-2001, men blev udsat for en hadefuld personhetz fra især den senere Venstre-miljøminister Hans Chr. Schmidt, der startede ødelæggelsen af den danske miljøadministration.
Biolog Peter Jørgensen.
Peter Jørgensen er uddannet biolog med tidligere ansættelser i bl.a. Frederiksborg Amt og Miljøministeriet. I denne artikel beskriver han sit indtryk af forandringerne i dansk miljøpolitik siden 2001.
Frem til 2001, hvor Anders Fogh kom til magten, blev Danmark i udlandet set som et forbillede for progressiv miljøpolitik. Blandt andet blev FN’s Rio-konference om Bæredygtig Udvikling i 1992 og EU’s vandrammedirektiv i 2000 tilvejebragt med betydelig dansk indflydelse og penneføring.
Overlærer Hans Chr. Schmidt (V) fra Vojens blev den første miljøminister, der så det som sin opgave af skære ned på miljøindsatsen. Han fik ministerposten som belønning for en usædvanlig hadefuld kampagne mod Svend Auken.
Men med regeringsskiftet i 2001 ændrede dette sig brat. Den nye regering startede et bevidst hævntogt mod det miljøministerie, som man så som et uønsket produkt eller barn af Venstres mest forhadte socialdemokratiske politiker Svend Auken. Alt hvad han havde stået for og gennemført som miljøminister skulle slagtes. Og det blev det.
Kort efter Rio-konferencen fik Svend Auken, da han blev miljøminister i 1993, gennemført MIFRESTA-aftalen (danske bistand til international indsats for MIljø, FREd og STAbilitet), som blandt andet medførte oprettelsen af to danske internationale støtteordninger – ”Dancee”, som ydede miljøbistand til blandt andet øst- og centraleuropæiske lande – og ”Danced”, som ydede miljøbistand i Sydøstasien og det sydlige Afrika.
Hadet til Svend Auken
|
|
