Til kamp mod Pileurten!

Årsrapport 2019 Pileurt-banden Helsingør
Pileurt-banden Helsingør har i sin første sæson samlet væsentlige erfaringer, som herved deles med samarbejdspartnere og potentielle nye pileurt-bander landet over.  Stærkere invasive planter end nogensinde synes fremover at skulle bekæmpes uden gift, som det vil være muligt i et samarbejde mellem myndigheder og frivillige borgere.

Pileurt-banden Helsingør er et netværk af personer, der ønsker at bekæmpe japansk pileurt uden brug af gift. 20 frivillige har i første sæson for Pileurt-banden Helsingør engageret sig i 21 større bestande af japansk pileurt.  Før gruppens stiftelse havde tre initiativtagere registreret langt over 100 bestande, og overrakte disse data til myndighederne ved et overraskende velbesøgt offentligt startmøde 12. september 2018. Naturstyrelsen Nordsjælland og Helsingør Kommune har taget meget vel imod Pileurt-banden og erklæret sig villige til samarbejde og til moderat finansiering af de frivilliges omkostninger.

Pileurt-banden har utvetydige præferencer for de giftfrie metoder. Men vi må se i øjnene, at ikke alle deler vores opfattelse. Så længe RoundUp er lovligt, vil der være forslag og ønsker om at bruge dette. Men vi vil gøre hvad vi kan for at påvirke debatten og indsatsen med vores erfaringer og derved minimere forbruget.

Pileurterne kan på kort tid sprede sig og under optimale vækstbetingelser kan de vokse op til 10 cm pr døgn og vokse under veje og bryde ind i huse. Naturstyrelsen har oplyst, at pileurterne nu er værre end både bjørneklo og rynket rose, men at de forbigås i lovgivningen og derfor kan en indsats ikke prioriteres her.


Metoder
Pileurt-bandens bekæmpelse er sket ved én af følgende to metoder:

a) Tildækning med absolut lystæt plastfolie eller presenning, som skal vare ved i mindst fem år og fastholdes uanset vejr og vind samt lappes med gaffatape ved eventuelle huller.

b) Nedskæring med le eller buskrydder hver anden-tredje uge i vækstsæsonen, fortsættende i mindst fire år som anbefalet ved ovennævnte danske forsøg samt en række udenlandske.

På forsøgsbasis har vi startet med at bekæmpe japansk pileurt med grise dvs.  kune-kune grise/uldgrise. Forsøget er lige begyndt og langt fra afsluttet.Der kan gå flere år før vi kender resultatet.

Pileurt-banden nåede ikke at stå klar med en oplagt metode for bekæmpelse af pileurtbestande, nemlig med tildækning med kraftig fiberdug/rodspærre, som antagelig kan udlægges usynligt, dækket af 20 cm renset jord med ny beplantning over de mørklagte pileurter.

Projekter
Pileurt-banden har 3-4 større projekter med presenning overdækning (hver på 200 m² eller mere), som f.eks. Dalebro Grusgrav, Støberivej og svinget ved Bøssemagergade. NST har fremskaffet en effektiv og holdbar folie.

Desuden 3-4 pænt store bevoksninger som nedskæres hver 2-3 uge, som f.eks. bevoksningen ved Turbinehuset, Bøssemagergade og ved Hellebæk Station.

NST har været meget behjælpelig med startrydning, materiale og bortkørsel af nedskårne planter.

Ikoniske steder

Billedet viser et meget stort areal med hybrid-pileurter, som omslutter kong Valdemar Atterdags sagnomspundne Gurre Slotsruin. Området ejes af Naturstyrelsen. Planterne er spredt voldsomt på begge sider af Gurrevej samt vidt omkring ruinen.
Et langstrakt areal med japansk pileurt under opgravning ved Hellebæk Station. Opgravningen svækker det dybe rodsystem mest muligt før den efterfølgende hyppige nedslåning med le, som skal fortsætte hver 2.-3. uge i mindst fire år. For villaejeres skyld skal det tilføjes, at man kun bør angribe rødderne som her, hvis en fortsat indsats kan overkommes, da rødderne ikke kun svækkes, men vil sprede sig hurtigere til naboarealer, end hvis de lades i fred. Bevoksningen med Pileurt er omkring 3 meter høj.

Der er langt over 100 bevoksninger i Helsingør Kommune. Naturstyrelsen har i 2019 påbegyndt sin bekæmpelse af pileurtbestande på dens vestlige arealer, hvor Pileurt-banden arbejder mod øst.
De mest markante bevoksninger findes langs Bøssemagergade, langs Nordkysten og omkring Gurre Slotsruin.

Fremtiden
Danmark bør have en nationalt prioriteret strategi imod de ekstremt invasive pileurter, som er i voldsom fremgang. Uden denne strategi kan omkostningerne til at beskytte dansk natur og historiske steder blive meget store i fremtiden.

Har Pileurt-banden haft succes?
Resultatet af vores arbejde og samarbejde med Helsingør Kommune, Naturstyrelsen og andre samarbejdspartnere har været forbilledlig. Vi nåede meget, men ikke alt. Vi fortsætter i 2020.

Yderligere oplysninger:
Kontaktperson: Leif Øgaard, mobil 28154668

Pileurt-banden Helsingørs initiativtagere:

Leif Øgaard, biolog
Klaus Flemløse, cand.stat.
Allan Høxbroe, miljø- og videnskabsjournalist, fotograf, medlem
af Haveselskabets eksterne ekspertpanel

Du kan læse hele rapporten her med et fyldigt billedmateriale af Allan Høxbroe:
Årsrapport 2019 Pileurt-banden Helsingør
https://www.facebook.com/download/preview/585274652054580/


Pileurt-banden Facebook side:
https://www.facebook.com/groups/273501766795361/

Gylle.dk har tidligere omtalt Pileurt-bandens arbejde:
Den japanske pileurt breder sig, men nu tages kampen op….
Udgivet september 10, 2018
https://gylle.dk/den-japanske-pileurt-breder-sig-men-nu-tages-kampen-op/

Verdens værste vækst afskrækker frivillige:
Udgivet september 16, 2018
https://gylle.dk/verdens-vaerste-vaekst-afskraekker-frivillige/

Invasive arter skal væk.
Udgivet november 25, 2019
https://gylle.dk/invasive-arter-skal-vaek/#more-19100

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.