Både ansatte og medlemmer i Danmarks Naturfredningsforening er i oprør efter artiklerne på gylle.dk om toplønninger til folkevalgte ledere, politiske ansættelser og hemmelige lønaftaler i millionklassen med ansatte i den grønne forening. Flere henvendelser til redaktionen afslører et usundt ledelsessystem, hvor angst og frygt for fyringer præger de ansatte og arbejdspladsens miljø
Umiddelbart efter offentliggørelsen af artiklen om det lavere lønniveau for en række ansatte i Danmark Naturfredningsforening blev redaktøren ringet op efter midnat af en DN-medarbejder, der med gråd i stemmen bad os så mindeligt om at stoppe skriverierne om lønningerne i foreningen.
Personen var helt ude af sig selv og rablede løs om risiko for fyring, hvis ikke vi stoppede, og om ikke vi kunne tage hensyn til vedkommendes to mindreårige børn? Vi tilbød at bringe et interview med vedkommende om netop frygten for fyring, men det blev afslået på det mest bestemte. Tilsyneladende bringr en DN-ansat sig selv i skudlinjen, hvis vedkommende begynder at diskutere mellemledernes stil og topmedarbejdernes lønniveau.
Nuværende og tidligere ansatte som redaktionen har kontaktet med henblik på at belyse forholdene afslår alle at tale til referat, men bekræfter på betingelse af anonymitet, at ledelsesstilen er ”rådden” og baseret på ”frygt for fyringer”, og at ansatte går rundt ”med ondt i maven” og ofte græder.
Direktøren er millionær
Fokus i artiklen ”DN-præsidentens løn stikker fuldstændig af fra de ansatte” var på vicepræsident Sebastian Jonshøj og præsident Maria Reumert Gjerding, der deler en årsløn på 1.618.000 mio. kr. Det fremgår af regnskabet fra forårets repræsentantskabsmøde i 2024.
I et bilag om frikøb af vicepræsidenten står der, at årslønnen for 25 timer/uge er 478.000 kr., hvilket giver en årsløn på 1.140.000 mio. kr. til præsidenten. Det svarer til 3257 medlemmers kontingent eller 2,4 % af de ordinære kontingentindtægter. Om der er medregnet pension, diverse tillæg og årsbonusser i disse beløb opgives ikke.
Imidlertid påstår flere læsere, at ansatte i topledelsen modtager væsentligt højere lønninger end de to folkevalgte i præsidiet. Direktør Lars Midtiby fremhæves som den absolutte topscorer. Af regnskabet for 2024 fremgår det, at ”ledelsen” får udbetalt 3.032.000 mio. kr. i årslønninger. Det nævnes ikke, hvor mange personer ledelsen tæller, men i organisationsdiagrammet er kun nævnt Lars Midtiby. For 10 år siden lå direktørlønnen på knap en million kroner.
Redaktionen har kontaktet direktør Lars Midtiby og bedt ham be- eller afkræfte disse oplysninger om hans status som lønmillionær, men han har ikke ønsket at svare.
Heller ikke kommunikationschef Emil Nielsen vil ud med sproget. Flere kilder mener, at Nielsen, der også er folketingskandidat for SF, modtager over en million i årsgage. Tidligere har Emil Nielsen udtalt, at selvom der er tale om en medlemsfinansieret NGO-forening, betragter han og de fleste andre ansatte deres lønspørgsmål som ”private forhold”.
Viderebringer Gylle.dk usandheder?
På DN-hjemmesiden ”Ordet er frit” er Gylle.dk-artiklerne ”DN-præsidentens løn stikker fuldstændig af fra de ansatte” og ”Naturfredningsforening fyrer og hyrer midt i en økonomisk krise” blevet diskuteret og kritiseret, omend ikke specielt veldokumenteret.
En debatdeltager påstår, at der er ”flere direkte usandheder” i artiklen om lønningerne, og som eksempel nævnes oplysningen om tilbagegang i medlemstallet. Debatdeltageren påstår at være blevet oplyst fra foreningens side om en ”lille medlemsfremgang”, så ergo lyver gylle.dk, når vi skriver om en tilbagegang. Det er dog ikke tilfældet. Her kan henvises til at genlæse den mail, som blev rundsendt sidst i august til alle i sekretariatet. Heraf fremgår det klart, at i DN ”lige nu oplever vi en lille medlemstilbagegang”, og det angives som en af flere årsager til den drastiske beslutning om at afskedige fire medarbejdere og nedsætte arbejdstiden for fire andre.
En anden debatdeltager påstår, at artiklerne i gylle.dk ”skyder med spredhagl”. Vedkommende gør sig dog ikke den ulejlighed at pege på nogle eksempler. Han synes bare, at Gylle.dk går for vidt, når der påpeges manglende indsigt i ansattes private lønforhold. Han mener dog også, at artiklerne har nogle pointer. Om ansættelsen af ex-politikeren Jakob Mark i samme periode, som de fire afskedigelser blev fundet nødvendige, skrives der:
”Er det virkelig DNs opgave at ansætte politisk kendte folk, der kan være nok så sympatiske, men hvor man dog må være i tvivl om, hvorvidt de har de nødvendige kvalifikationer? Hvem bliver så skubbet til side? Jakob Mark er et sympatisk menneske, som jeg deler holdninger med på mange områder. Men er han virkelig kvalificeret til den aktuelle ansættelse?”
Også i kommentarsporet efter artiklerne på gylle.dk er ordet frit, og vi bringer et ramsaltet eksempel på de meninger, der brydes her.
Nedenfor kan læses screendumps af den fulde diskussion på DN-siden ”Ordet er frit”.
Bannerbillede: It is all about the money. Foto: Maitree Rimthong/Pexels
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Naturens sag må ikke drukne i penge og konfrontation
Der er store penge på spil, når det gælder natur, skov, land og hav. Det skaber en reel risiko for korruption og netværksdannelse, hvor aktører varetager egne interesser frem for naturens. Høje lønninger i sig selv er ikke problemet – men penge kan fordreje målsætningerne for de fonde og organisationer, der burde arbejde for det fælles bedste. Når lønningerne stiger, tiltrækkes karrieremennesker – både dem med idealer og dem med ambitioner, som ikke nødvendigvis har naturens tarv for øje.
Naturfredningsforeningen har gennemgået en markant forandring. Den brede, almennyttige forening, der tidligere arbejdede tålmodigt og langsigtet uden store konflikter, er i stigende grad præget af en konfrontatorisk stil. Det hænger efter min opfattelse sammen med, at Rune Engelbreth Larsen har fået stor indflydelse med sin rewilding-filosofi. Det er mit indtryk, at denne kursændring har fået mange gamle medlemmer til at forlade foreningen.
Naturens beskyttelse kræver langsigtet engagement, bred opbakning og respekt for forskellige synspunkter – ikke konfrontation og ideologisk ensretning
Klaus Flemløse: Giver dig ret langt hen ad vejen, men er ret overbevidst om at den tiltagende medlemsflugt IKKE skyldes den efter min mening opskruede rewilding-filosofi, men mere nogle af de “naturskadelige” beslutninger som den elitære i DN træffer.
Når der i en “folkelig” organisation, som DN bør være, bliver for langt mellem “top” og “bund” , forsvinder folkeligheden (OG MEDLEMMERNE) meget naturligt.
At man i DN samtidig har valgt at “kapsle” ledelsen og deres ansættelsesforhold ind i hemmelighedskræmmeri, sætter vel ovennævnte i relief.
Hvad direktøren og hans hustru har solgt deres hus for, er sagen uvedkommende!
Det er en dum bemærkning uden relevans.
Du bør argumentere for dine påstande – ellers er de bare dumme bemærkninger. Venlig hilsen Redaktøren
Fornyer ikke mlt kontingent.
Hussalget er selvfølgelig privat og DN uvedkommende, men at DN tilsyneladende lønmæssigt har udviklet sig til et lønmæssigt tagselvbord er skatteyderne uvedkommende. Da foreningen udelukkende er baseret på medlemskontingent og donationer. Så kan vi som medlemmer jo bare stemme med fødderne. Hvilket på sigt løser problemet med de høje lønninger til topledelsen.
Redaktionen er ganske enig i din analyse og konklusion, men vi må insistere på at oplyse om forholdene. Ellers kan medlemmerne jo ikke træffe informerede valg. Venlig hilsen Redaktøren
Jeg har gennem mange år været medlem, men er nu tråd ud af foreningen. For mit vedkommende er det rewildingproblematikken, og især afsløringerne om lønninger der
fik mig modvilligt til at stoppe, men så ingen andre muligheder for at protestere effektivt. Så jeg synes godt om Keld Hansens artikel i denne sag.
Tilbage står, at vi skal have en stærk interesseorganisation for natur og miljø, og at den selvfølgelig er nødt til at have en professionel stab, der kan arbejde professionelt. Selv om flere af kritikpunkterne er rimelige enkeltvis betragtet, så er vil den samlede kritik ført ud i livet betyde, at DN ikke kan arbejde som en professionel naturorganisation; og det ønsker jeg på ingen måde.