Forfejlet økonomistyring har skabt krisestemning i Danmarks Naturfredningsforening, som nu må fyre ansatte, indskrænke medlemsdemokratiet og varsle højere kontingent for at klare skærene. Derimod røres de høje lønninger ikke i toppen af den medlemsfinansierede NGO, der samtidig ansætter en ex-politiker som endnu en afdelingsleder med betydelig årsløn
I slutningen af august måtte ledelsen i Danmarks Naturfredningsforening opsige fire mangeårige medarbejdere og diktere nedsat arbejdstid for yderligere fire medarbejdere, der ikke selv havde ønsket det. Ændringerne er gennemført allerede pr. 1. september. Det fremgår af en intern mail til alle ansatte i foreningen, som redaktionen er i besiddelse af.
De drastiske skridt har vist sig tvingende nødvendige, fordi budgettet for 2026 er kuldsejlet. De økonomiansvarlige havde tilsyneladende overset, at overenskomsten for 2024-2026 indebar en lønstigning på samlet 8,8 pct. over årene, mens nettopriserne i perioden 2022-2025 er steget med mere end 16 pct.
I nogle år har foreningen også haft høje indtægter fra arv og gaver, som åbenbart er indgået i driften, hvorimod ledelsens forventninger er markant mindre i 2026. Læg dertil, at indtægterne fra kontingenterne går tilbage, fordi foreningen mister medlemmer. Denne negative trend afholder dog ikke foreningens hovedbestyrelse fra at kræve en forhøjelse af kontingentet fra 2026, selvom det sandsynligvis vil øge frafaldet. Det årlige kontingent er 350 kr.
Af mere vidtrækkende karakter for medlemsdemokratiet er ledelsens forslag om at skrotte det ene af de to årlige repræsentantskabsmøder. Danmarks Naturfredningsforenings højeste myndighed er repræsentantskabet, men forslaget om at reducere efterårets møde til en digital konference i stedet for fysisk fremmøde ses af flere iagttagere som et markant anslag mod det levende medlemsdemokrati i de 96 lokale afdelinger. Begrundelsen fra ledelsens side er dog udelukkende, at det vil være væsentligt billigere.
Hemmelige lønaftaler
En meget stor andel af økonomien i DN går til høje lønninger til ledelsen, men hvor mange millioner det drejer sig om, oplyses ikke.
Redaktionen har spurgt et fremtrædende medlem af hovedbestyrelsen, Michael Løvendal Kruse, om den årlige lønramme for afdelingsledere. Kruse er kendt for sin åbne indstilling til økonomisk gennemsigtighed i medlemsorganisationen, men han har ikke ønsket at svare.
Også foreningens kommunikationschef Emil Nielsen, der er tidligere har været presseansvarlig for Enhedslisten på Christiansborg, nægter at besvare spørgsmålet. Han skriver i en mail:
”Udover at der er åbenhed om aflønning/honorer for politisk valgte er lønforhold for medarbejdere og chefer i DN til stadighed et privat spørgsmål.”
Det fremgår af regnskabet fra forårets repræsentantskabsmøde i 2024, at vicepræsident Sebastian Jonshøj og præsident Maria Reumert Gjerding deler en årsløn på 1.618 mio. kr. I et bilag om frikøb af vicepræsidenten står der, at årslønnen for 25 timer/uge er 478.000 kr., hvilket giver en årsløn på 1.140 mio. kr. til præsidenten. Det svarer til 3.257 medlemmers kontingent eller 2,4 % af de ordinære kontingentindtægter.
Desuden sker der betydelige årlige lønstigninger til de to ledere i størrelsesordenen 200.000 kr. Ifølge seneste årsrapporter modtog præsident og vicepræsident 1.618 mio. kr. i 2024, 1.473 mio. kr. i 2023 og 1.260 mio. kr. i 2022.
For otte år siden lå den daværende præsidents lønindkomst på 637.635 kr., mens vicepræsidenten arbejdede gratis.
Maria Reumert Gjerding er også forperson i Tænketanken HAV, der er stiftet på initiativ af VELUX FONDEN i 2021 og finansieret med 75 mio. kr. af fonden. Adm. direktør/CEO Liselotte Hohwy Stokholm bekræfter, at der udbetales honorar til forpersonen, men afviser at oplyse beløbet. De øvrige bestyrelsesmedlemmer, der bl.a. tæller den ansete professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet, modtager formentlig også et årligt honorar for deres medvirken, men beløbet ønsker man heller ikke at oplyse.
Aflønningen af naturfredningsforeningens direktør Lars Midtiby, kommunikationschef Emil Nielsen og andre i topledelsen oplyses heller ikke. Selvom der er tale om en medlemsfinansieret forening, betragter de ansatte deres lønspørgsmål som ”private forhold” ifølge kommunikationschefen. Kilder i foreningen, der insisterer på anonymitet, hævder imidlertid, at lønniveauet i ledelseslaget ligger mellem 650.000 og 900.000 kr. Det har dog ikke været muligt at få dette bekræftet.
EX-politiker ansættes på central post
Spørgsmålet om lønniveauet er ekstra aktuelt, fordi DN-ledelsen i samme periode, hvor fyringsrunden fandt sted, valgte at udskifte afdelingslederen for den centrale afdeling for Natur og Miljø.
Ganske overraskende valgte ledelsen at ansætte ex-politikeren Jacob Mark i den krævende stilling, selvom den mangeårige SF-politiker åbent indrømmer, at han ikke ved meget om arbejdet. I et opslag på Linkdin skriver han bl.a. om sin fremtidige rolle i afdelingen for Natur og Miljø:
”I den afdeling sidder nogle af de dygtigste medarbejdere i Danmark, når det kommer til at passe på vores natur, fjorde og hav. Jeg skal lære virkelig meget af dem – og så kan jeg forhåbentlig hjælpe og lede dem, så godt jeg kan, så vi kan hjælpe med at skabe grøn forandring i hele Danmark.”
Han lægger heller ikke skjul på, at han af og til savner det politiske arbejde på Christiansborg og som folketingsmedlem for sit parti SF, som han måtte forlade af helbredsmæssige årsager. Han fortryder dog ikke valget af jobbet hos DN:
”Men jeg er glad for mit valg, som jeg havde brug for at tage for at have mere tid med familien – men også for at passe på mit helbred, som ikke var, som det skulle være. Det går meget, meget bedre nu, og det er jeg simpelthen så glad for.”
Redaktionen har i en mail spurgt Jacob Mark om hans kvalifikationer til at lede arbejdet med Natur og Miljø og om hans årsløn, men han svarer blot:
”Jeg kommer ikke til at gå nærmere ind på, hvilken lønaftale, jeg har lavet, da jeg i min stilling som afdelingschef primært mener mere det vedkommer mig og relevante i DN.”
Ud fra tidligere løneksempler vil det næppe være forkert at anslå ex-politikerens årsløn til 750.000 – 900.000 kr. Kommunikationschef Emil Nielsen, der også insisterer på at hemmeligholde sin egen årsløn, ønsker dog ikke at kommentere gagen til Jacob Mark.
DN som platform for politiske aspiranter
Derimod har Emil Nielsen ikke noget imod at fortælle, at der er mindst fire DN-medarbejdere, der anvender foreningen som deres platform for en politisk karriere.
Kommunikationschefen selv er en af de fire, og han lægger ikke skjul på sit engagement for at blive valgt til Folketinget for Socialistisk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg. Dog trækker han atter en privatlivsgrænse ved navnene på de tre øvrige. Han skriver i en mail:
” DN er en stor civilsamfundsaktør – og det er ikke unormalt eller nyt, at der er politisk aktive blandt DNs aktive, frivillige eller ansatte. Det tilkommer heller ikke DN som arbejdsplads at blande sig i eller sanktionere medarbejderes politiske engagement. Mig bekendt er der på nuværende tidspunkt fire kandidater til folketing og/eller kommunalvalg.”
Bannerbillede: Penge skal der til for at få tingene til at gro. Foto: Michelle Henderson/Unsplash
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Det er en usund organisation, som ikke har åbenhed om lønforhold.
Lukkethed befordrer en usund kultur, som måske også er baggrunden for Den sorte Trepart. Med bind for øjnene valgte den forgyldte præsident at legitimere giftlandbrugets fortsatte ødelæggelser.
En kompetent præsident ville have sat den forudsætning for forhandlingerne, at den grønne side af treparten var lige så talstærkt repræsenteret som de to sorte.
Vil dette mon være noget for Frihedsbrevet at arbejde i?
Svinebønderne har åbenbart vundet. Skulle kontingentet stige voldsomt er jeg ude!
Jeg har i mange år været medlem af DN i håbet om, at der blev lyttet til , hvad jeg sagde og skrev, men det kan godt være, at jeg stopper medlemskabet ved næste kontingent fornyelse.
Det er min opfattelse, at DN er medansvarlig for ødelæggelse af statsskovene og den dyremishandling der vil/kan finde sted i Natur National Parkerne+ Urørt Skov. Dette bygger på den indflydelse Rune Engelbreth Larsen har på DN.
I DN i dag er der intet om den kulturelle arv, der findes i Statsskovene.
For mig er DN blevet en forening, der har bidraget til de store ødelæggelser, som vi ser i Statsskovene. Tidligere passede DN på vores natur, nu er de for rewilding, som er mere en ideologi i min optik, end en reel måde at få mere biodiversitet på.
Jeg har meldt mig ud.
Når toppen rådner, dør rødderne.
Det gælder ikke altid: Når man fælder forholdsvis tynde eksemplarer af den i Skåne anerkendt invasive art ahorn i hoftehøjde, sker det tit at den høje stub (som nu er, hvad der er tilbage af top) rådner, mens helt friske, helt levedygtigeskud skyder frem fra rodhalsen.
Noget lignende kan ske i en korrumperet forening: Da daværende direktør i DN, Lone Johnsen med imponerende selvsikkerhed og dårlig dømmekraft kørte foreningsøkonomien i grøften og foreslog en løsning, som repræsentantskabet og medlemmerne i øvrigt hadede, blev hun gået, og det gav i en periode ny vækst i græsrødderne (der kom endda et ret basisdemokratisk projekt i gang: Græsrødder med gennemslagskraft”).
Og der har også været andre eksempler på at fornuft “nedefra” har fjernet dumheder i toppen.
Måske kan denne krise blive en vej til redning for DNs tidligere så stolte tradition for medlemsdemokratisk redelighed og udadvendt Faglighed og Saglighed, som i de senere år desværre har lidt stor skade.
Pingback: DN-præsidentens løn stikker fuldstændig af fra de ansatte | Gylle.dk
Pingback: Hemmelige lønaftaler skaber uro i DN | Gylle.dk
Ærgerlig diskussion, der så vidt jeg husker har været oppe før, folk i DN skal have en rimelig hyre, så vidt jeg ved svarer f.eks presidentens løn cirka til en rektors løn, lønomkostningerne besluttes besluttes af medlemmerne på det ordinære repræsentantskabsmøde – hvad er problemet ?