Martin Lund Madsen blev portrætteret af DR TV i en Anders Agger-produktion med titlen ”Svinebonde” i oktober 2018. Det er Martin Lund Madsen til højre og journalist Anders Agger til venstre. Klik her, hvis du vil se udsendelsen

Svinekødsfabrikken Ny Endrupholm A/S fik kæmpebøde i byretten for overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Nu anker fabriksejeren dommen til Vestre Landsret – han vil slippe billigere

Dyrlægen og Det Veterinære Sundhedsråd var ikke i tvivl – de 13 svin var blevet tæsket med en hammer. Sådan lød konklusionen, da medarbejdere på et Danish Crown-slagteri i 2019 opdagede, at nogle slagtesvin, der blev leveret fra Ny Endrupholm A/S, havde slagmærker på ryggen.

Byretten betegnede det som »grov uforsvarlig behandling af dyrene«, og i forlængelse af en række tidligere bøder til samme selskab kom bøden til at lyde på 250.000 kr.

Men svinekødsproducenten Martin Lund Madsen, der ejer Ny Endrupholm og er Danmarks største svineproducent, ankede dommen, og nu vil han forsøge at overbevise Vestre Landsret om, at bøden er for høj.

Det skriver JydskeVestkysten den 1. december 2023.

Så voldsomt ser det ud, når et svin er blevet tæsket med en fastnøgle. Billedet har ikke noget at gøre med den omtalte bødesag. Foto: Henrik Elvang Jensen

Hyppig vold mod svin

Selskabet Ny Endrupholm er siden 2013 blevet idømt otte bøder, fremgår det af artiklen fra JydskeVestkysten. Derfor bestemte byretten så, at der i seneste tilfælde var tale om en 4. gangs forseelse – og bøden blev derefter.

Men hos Ny Endrupholm er Martin Lund Madsen uenig i, at der er tale om et gentagelsestilfælde, fordi tidligere bøder for overtrædelser af dyrevelfærdsloven er givet til forskellige ejendomme under virksomheden.

Medierne har flere gange generelt dokumenteret udbredt vold mod svin, men tilsyneladende uden den store effekt. Blåsorte hævelser og mørkerøde blødninger efter slag med metalredskaber er angiveligt langt fra et særsyn, når danske svin ender deres dage på slagterigangene. I perioden 2010-2012 blev 173 landmænd og vognmænd politianmeldt for at tæske slagtesvin, viste en rapport fra Københavns Universitet i april 2014.

– Grisene bliver typisk slået på ryggen eller siden af lårene med for eksempel en jernkæde, en tatoveringshammer eller en fastnøgle, udtalte professor Henrik Elvang Jensen dengang, hvor han sammen med fem kolleger havde udarbejdet rapporten. Som dokumentation leverede Elvang Jensen en stribe ubehagelige fotos.

‘Lille Amalienborg’ blev stuehuset på 700 kvadratmeter døbt i folkemunde på svinekødsfabrikken i Endrup. Privatfoto

Den største blandt svinebaronerne

Ny Endrupholm er en del af Martin Lund Madsens landbrugsimperium, og ejendommen blev erhvervet gennem moderselskabet MLM Group A/S i maj 2018.

Der var tale om et meget omtalt konkursbo, der udover fabriksanlægget omfatter et 700 kvadratmeter stort stuehus, som i folkemunde var døbt Lille Amalienborg. Udbudsprisen lød på 185 mio. kroner, men den reelle købspris er ikke oplyst.

Martin Lund Madsen, der er fra Bramming, ejer en række gårde, spredt ud over Syd-og Vestjylland. Senest udvidede han forretningen i august i år med opkøbet af et landbrug i Varde under selskabsnavnet Ny Midtgård ApS. Ifølge Agriwatch, som interviewede landmanden i forbindelse med den erhvervelse, vil han øge selskabets samlede svineproduktion fra cirka 272.000 grise årligt til 400.000, hvilket sikrer ham en suveræn førsteplads som den største svinekødsproducent i Danmark.

I september i år har Martin Lund Madsen kastet sig over et helt nyt forretningseventyr – nemlig radioaktivt vand. Ifølge cvr-registret har svinekødsproducenten investeret intet mindre end 26 mio. kr. i det nystiftede selskab MedTravest IV, som primært skal bruges på at finansiere og investere i diagnostikselskabet Medtrace Pharma. Medtrace Pharma har siden 2015 arbejdet på udviklingen af radioaktivt vand, som skal bruges til at gøre diagnosticering af særligt hjertepatienter hurtigere og nemmere for læger. Det skriver Finans.

Martin Lund Madsen blev portrætteret af DR TV i en Anders Agger-produktion med titlen ”Svinebonde” i 2018. Se den her.

Bannerbillede: Tæskede svinekroppe på stribe. De har intet at gøre med den omtalte bødesag. Foto: Henrik Elvang Jensen

Visited 470 times, 72 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jan Henningsen

    Det er ufatteligt hvad kemi landbruget udsætter Danmark for.
    Kemiske analyser af mark skrab fra vandpytter på marker hvor der er udspredt svinegylle viser uhyrlige koncentrationer af tungmetaller.

  2. Jan Stampe Nielsen

    Jeg væmmes næsten ved at være menneske, når individer som omtalte bare får lov til at køre derudaf. Mon ikke han som innovativ landmand og igangsætter får sit kors, som han så kan hænge op i sit bette hus – de stakkels fattige landmænd.

  3. Føj – igen, det stopper aldrig sålænge landbruget styrer vores lille land 🤬

  4. Godsejere har i mange mange år haft attraktive vilkår – helt tilbage i Holbergs tid – og åbenbart også når det gælder denne svinebonde.
    Det må høre op – og nu bør der trækkes en streg i sandet – og dømmes et stort selvmål.

  5. Klaus Flemløse

    I perioden 1965-1997 passede jeg blandt andet grise på forskellige herregårde på Fyn.

    Når man skulle muge ud hos en griseso, skulle der være to mand til. En med en spidsgreb og en med en mugeskuffe. En stor griseso kunne være et voldsomt bekendtskab. Man kunne komme slemt til skade som følge af dens hugtænder, og den kunne vippe en af stien. Derfor en spidsgreb. Ét var sikkert: man tæskede på ingen måde. Det var vigtigt for svineproduktionen. Men selvforsvar var nødvendigt.

    Noget andet var, når slagtegrisene skulle sendes til slagtning. Det var mere fredeligt. På dette tidspunkt var det almindeligt kendt at grise med slagskader havde en mindre afregningspris. Derfor var det udelukket at tæske grisene med noget, der kunne skade dem. Det var ikke ud fra et æstetisk eller et moralsk udgangspunkt, men rent økonomisk.

    Altså: Det har været kendt i mindst 60 år, at man skal behandle grise ordentligt. Derfor kan det undre, at man ser slagskader på grise fra en af de store svineavlere. Noget er gået galt.

  6. Klaus Flemløse

    Trykfejl : erstat 1997 med 1967.

  7. Dorthe Eichler Lerfeldt

    Hvor er det modbydeligt, som nogen mennesker behandler dyr på. Hvor kommer alt den ondskab fra?

Skriv en kommentar